---
title: "Virksomhedsbesøg har skabt 60 jobåbninger til ledige borgere i Furesø"
description: "Et tæt samarbejde mellem Jobcenter Furesø og lokale virksomheder har allerede resulteret i omkring 60 jobåbninger til kommunens ledi-ge borgere i 2026."
date: "2026-06-30"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Virksomhedsbesøg har skabt 60 jobåbninger til ledige borgere i Furesø](https://www.furesoe.dk/nyheder/virksomhedsbesoeg-har-skabt-60-jobaabninger-til-ledige-borgere-i-furesoe)

# Virksomhedsbesøg har skabt 60 jobåbninger til ledige borgere i Furesø

Et tæt samarbejde mellem Jobcenter Furesø og lokale virksomheder har allerede resulteret i omkring 60 jobåbninger til kommunens ledige borgere i 2026.

I løbet af 2026 har Jobcenter Furesøs virksomhedskonsulenter været på en række virksomhedsbesøg i hele kommunen med det formål at styrke dialogen med erhvervslivet og skabe nye beskæftigelsesmuligheder. Under besøgene afdækker konsulenterne virksomhedernes aktuelle og kommende behov for arbejdskraft.

## Konsulenter hjælper med at finde ledige til jobs

Når en virksomhed efterspørger nye medarbejdere, undersøger virksomhedskonsulenterne straks, om der blandt de ledige borgere findes kandidater med de rette kompetencer og erfaringer. Denne målrettede indsats har allerede skabt konkrete resultater.

Siden januar er 33 borgere kommet i ordinær beskæftigelse gennem den direkte kontakt mellem virksomhederne og Jobcenter Furesø. Derudover er der fortsat 27 åbne stillinger, som kan matches med relevante ledige borgere.

– Vi er meget glade for samarbejdet med virksomhederne. Besøgene giver os mulighed for at opbygge relationer og skabe et tættere kendskab til virksomhedernes behov. Sammen gør vi en vigtig forskel for lokale borgere. Det er en effektiv løsning for virksomheder, der mangler arbejdskraft, og samtidig kan det få afgørende betydning for ledige borgere, siger virksomhedskoordinator Jesper Tastum-Petersen.

## Få besøg af virksomhedskonsulent

Virksomhedskonsulenternes målsætning er at besøge mindst 15 procent af Furesøs virksomheder hvert år. Formålet er både at styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv og sikre, at ledige borgere hurtigt får adgang til relevante jobmuligheder.

Virksomheder, der ønsker hjælp til rekruttering eller vil høre mere om samarbejdsmulighederne med Jobcenter Furesø, kan kontakte Virksomhedsservice på telefon 72 16 24 77 eller via e-mail på Virksomhedsservice@furesoe.dk.

## Mere om virksomhedsservice

Job og virksomhedsservice

                            [Få kontakt til virksomhedshjælp](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/8dbb7596-cbae-439c-a699-ac73c3188cd0)

Hjælp til at rekruttere

                            [Rekrutteringsservice](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/aa0fbf76-1157-4cbf-a35f-81906c7e6598)

## Kontakt

### Jobcenter Furesø

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:%207235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c1359132-a0e0-4599-a67d-189724923912/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/1182f64f-5fd2-4b67-951e-f1028e23f3fa/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258)
