---
title: "Stærk jobvækst i Furesø Kommune"
description: "Der er kommet markant flere private arbejdspladser i Furesø siden 2019, viser Furesø Kommunes nye erhvervsanalyse. Industrien er en central drivkraft bag de mange nye arbejdspladser."
date: "2026-06-30"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Stærk jobvækst i Furesø Kommune](https://www.furesoe.dk/nyheder/staerk-jobvaekst-i-furesoe-kommune)

# Stærk jobvækst i Furesø Kommune

Der er kommet markant flere private arbejdspladser i Furesø siden 2019, viser Furesø Kommunes nye erhvervsanalyse. Industrien er en central drivkraft bag de mange nye arbejdspladser.

Furesø Kommune oplever i disse år en tydelig fremgang i antallet af arbejdspladser. Fra 2019 til 2024 er den private beskæftigelse steget med cirka 14 pct. Det er højere end både sammenlignelige kommuner og på landsplan. Samtidig er antallet af virksomheder steget.

Udviklingen viser, at Furesø er et attraktivt sted at drive virksomhed, og at virksomhederne i kommunen formår at skabe nye jobs og vokse over tid.

## Industrien driver udviklingen

En stor del af jobvæksten siden 2019 er skabt inden for elektronik-, maskin- og transportmiddelindustrien. Branchen har haft den største jobvækst i perioden og er en af Furesøs klare styrkepositioner.

Også andre brancher som service og sundhed har bidraget til væksten, men industrien skiller sig ud som en central drivkraft bag de mange nye arbejdspladser.

## Flere jobs i både små og mellemstore virksomheder

Jobvæksten i Furesø er bredt funderet. Særligt virksomheder med 20-49 medarbejdere har oplevet markant fremgang. Her er beskæftigelsen steget med over 50 pct. siden 2019.

Også de mindre virksomheder spiller en vigtig rolle i jobskabelsen. Samlet arbejder knap seks ud af ti privatansatte i virksomheder med under 20 ansatte.

## Stærkere jobvækst end i resten af landet

Når man sammenligner udviklingen med resten af landet, er det gået godt i Furesø. Den samlede jobvækst i Danmark var fra 2019 til 2024 på 9 pct., mens den var 14 procent i Furesø.

Det understreger, at Furesø Kommune har haft en stærk lokal udvikling, og at erhvervslivet i kommunen bidrager positivt til væksten i hele regionen.

## Flere private virksomheder i Furesø

Fra 2019-24 er der netto kommet 78 flere private virksomheder til Furesø, svarende til en fremgang på ca. 4-5 pct.

Den største fremgang er sket inden for rådgivning, forskning og udvikling (+37 virksomheder), sundhedsvæsen samt hoteller og restauranter (+17 hver).

Omvendt er der især blevet færre virksomheder inden for tekstil-, træ-, papir- og møbelindustri (-10), IT og tele (-9) samt engroshandel (-8).

## Fakta om jobvæksten

- Den private beskæftigelse er fra steget med ca. 14 pct. i Furesø fra 2019-2024 – mod ca. 9 pct. på landsplan i samme periode.
- Jobvæksten i Furesø er højere end i sammenligningskommunerne og på niveau med Region Hovedstaden i samme periode.
- Industrien i Furesø har haft markant større fremgang fra 2019-2024 end samme branche på landsplan.
- Virksomheder med 20-49 ansatte i Furesø har haft en jobvækst på ca. 53 pct. fra 2019-2024 – mod ca. 12 pct. i Region Hovedstaden.
- Den samlede private beskæftigelse i Furesø er vokset fra ca. 7.800 jobs i 2019 til ca. 8.900 jobs i 2024 – en stærkere udvikling end både regionen og landet samlet set i samme periode.
- Fra 2019-24 er der netto kommet 78 flere private virksomheder til Furesø, svarende til en fremgang på ca. 4-5 pct.

                            [Furesøs erhvervsanalyse 2026](https://www.furesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/90c4e569-b440-4823-d34e-08ded68aaf24)

## Mere om erhverv

Få hjælp til at rekruttere

                            [Rekrutteringsservice](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/aa0fbf76-1157-4cbf-a35f-81906c7e6598)

Vidensstærk lokal arbejdsstyrke

                            [Videnstærk lokal arbejdsstyrke giver virksomheder et forspring i Furesø](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/3c25dd50-a1d3-4d7d-ae48-8e745c62cc21)

Solide lokale erhvervsresultater

                            [Furesøs virksomheder leverer solide erhvervsresultater](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/52fea8a2-6adf-41df-8ed3-6e75184381d7)

## Kontakt

### Jobcenter Furesø

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:%207235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c1359132-a0e0-4599-a67d-189724923912/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/1182f64f-5fd2-4b67-951e-f1028e23f3fa/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258)
