---
title: "Projekt om varme fra Furesøen sættes på pause"
description: "Vestforbrænding og Furesø Kommune sætter projektet om at udnytte varme fra Furesøen på pause. Undersøgelser viser, at løsningen kan lade sig gøre. Men økonomien gør det svært at gennemføre projektet nu."
date: "2026-06-03"
created: "2026-06-03"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Projekt om varme fra Furesøen sættes på pause](https://www.furesoe.dk/nyheder/projekt-om-varme-fra-furesoeen-saettes-paa-pause)

# Projekt om varme fra Furesøen sættes på pause

Vestforbrænding og Furesø Kommune sætter projektet om at udnytte varme fra Furesøen på pause. Undersøgelser viser, at løsningen kan lade sig gøre. Men økonomien gør det svært at gennemføre projektet nu.

Idéen med at udnytte varmen fra Furesøen opstod i 2019. Her foreslog en privat ingeniør at bruge søens stabile temperatur til at producere varme med varmepumper.

## Grøn ide og gode undersøgelser

I 2022 blev arbejdet taget op igen. Furesø Kommune gik sammen med nabokommuner og forsyningsselskaber. Målet var at finde en ny, grøn varmekilde til fjernvarme.

Projektet blev undersøgt i en Rambøll-rapport fra 2023, hvor der blev set på teknik, placering og økonomi i en foreløbig businesscase. En miljøscreening fra 2025 viste, at påvirkningen af søen er meget begrænset. Resultaterne var overordnet positive.

## Økonomien spænder ben

En ny beregning viser dog, at projektet er dyrere end først antaget. Det vil koste omkring 185 millioner kroner at bygge anlægget. Indtjeningen er relativt lav.

Samtidig er der kommet andre varmekilder til. Det gælder særligt en varmepumpe i Farremosen, som fremover suppleres af en akkumulatortank, samt en øget fjernvarmeproduktion fra Vestforbrændings forbrændingsanlæg i Glostrup.

Derfor vil anlægget i Furesøen få mindre driftstid i den kolde årstid end tidligere forudsat, og det vil dermed blive mindre rentabelt.

Den nye business case estimerer en samlet anlægsinvestering på ca. 185 mio. kr. Dette skal ses i forhold til en forventet varmekapacitet på ca. 10 MW, som vurderes at kunne generere en årlig indtjening på ca. 5,7 mio. kr.

## Flere udfordringer

Der er også praktiske udfordringer. Det er dyrt at etablere elforbindelser. Det anslås at koste ca. 60 mio. kr. Radius har desuden oplyst, at det kan tage op til fem år at få den nødvendige elkapacitet frem til Stavnsholt Rensningsanlæg, hvor anlægget var tænkt placeret.

## Projekt sat i bero

På den baggrund har projektledelsen fra Furesø Kommune og Vestforbrænding i fællesskab valgt at sætte projektet i bero på ubestemt tid. Det kan tages op igen, hvis forholdene ændrer sig.

 Furesø Kommune arbejder fortsat for grøn varme og bæredygtige løsninger.

## Mere om Furesøen

Læs mere om Furesøen

                            [Furesøen - Danmarks dybeste sø](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/4b32ec91-ad9a-4ed3-821f-3e204130c6fb)

                            [Største badestrand i kommunen](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/6a017c28-4c69-4c51-b7b6-4b23ce1bf71d)

## Kontakt

### Natur og Miljø

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
