---
title: "Musik, leg og fortællinger i Skulpturparken"
description: "Søndag den 16. august kl. 13-17 inviterer Margrete Riddersholm og Kirsten Eggert til Festival mellem skulpturerne i Farum Skulpturpark. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding."
date: "2026-08-05"
created: "2026-08-05"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Musik, leg og fortællinger i Skulpturparken](https://www.furesoe.dk/nyheder/musik-leg-og-fortaellinger-i-skulpturparken)

# Musik, leg og fortællinger i Skulpturparken

Søndag den 16. august kl. 13-17 inviterer Margrete Riddersholm og Kirsten Eggert til Festival mellem skulpturerne i Farum Skulpturpark. Festivalen er støttet af Furesø Kommune, men holdet bag består af frivillige borgere, der gerne vil tiltrække både børn og voksne til den smukke park. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.

”Jeg bor selv tæt ved Skulpturparken og har i den i den tid, jeg har boet der, haft lyst til at udbrede kendskabet til den, så flere borgere kan få glæde af det fine område. Især nu, hvor parken er blevet forskønnet med flere stier og oplevelser. Vi har fået fantastisk god opbakning fra frivillige, der heldigvis gerne vil bidrage til festlighederne. Festivalen bygger videre på erfaringerne fra en lignende dag, vi afholdt ved Farum Kaserne i coronatiden”, siger Margrete Riddersholm.

Medarrangør Kirsten Eggert tilføjer:

”Det bliver en eftermiddag med samvær om musik, kreativitet og fordybelse. Vi håber, der kommer familier og folk i alle aldre, da der er både kreative aktiviteter, fællessang, stille musik og fortællinger at lytte til. Vi er glade for, at også udvalget Kultur, Fritid og Idræt kunne se ideen med det, og at formand Mehmet Anik vil åbne dagen”.

## Praktisk

Alle kan deltage og dagen kræver ingen tilmelding. Hovedindgangen er fra Fredtoftevej ved Farum Vandværk, og alle, der kan, opfordres til at komme til fods eller på cykel, da der er begrænsede parkeringsmuligheder. Tjek vejrudsigten og medbring tæpper at sidde på. Vær opmærksom på at hunde kan virke forstyrrende for arrangementet, så hvis de medbringes, skal de holdes i kort snor.

### Program

13.00 Velkomst v. **** formand for Kultur, Fritid og Idræt Mehmet Anik og guitarist Peter Nielsen

13.20 Fortællekoncert Den Magiske Saxofon – Klaus Krogsgaard (saxofon) og Kirsten Eggert (fortæller).

13.50 Sang og musik ved Peter Nielsen (sanghæfte udleveres)

14.15 Kreativitet, samvær og nydelse med stille musik i baggrunden. Aktiviteter

- Stille vandring – smid tankerne væk og væk kreativiteten. Ved Margrete R
- Kig en ekstra gang på skulpturerne og form din egen skulptur. Ved søstrene Louise og Christine fra KreaRummet i Farum
- Nyd jeres medbragte brød, frugt og drikkevarer. Der serveres is og boller til børnene

 ****

15.00 Alle følelser i regnbuens farver. Fortælling og sang med børnene ved skuespiller, dramainstruktør og sanger Tine Brix Davidsen & Rasmus på guitar

16.00 Musik, fællessang og måske en historie Ved Peter Nielsen.

16.45 Tak for denne gang. Afslutning og farvel

#### Om Farum Skulpturpark

Farum Skulpturpark blev etableret i 1999 efter et skulptursymposium med deltagende kunstnere fra hele verden. I 2023-24 blev parkens 25-års jubilæum fejret med både kreative workshops med samtidskunstneren Karoline H. Larsen og en række events og jubilæumsfest 31. august 2024. Efterfølgende blev Skulpturparken forskønnet med nye træer, stier, bænke, der blev indviet 22. juni med en tale af borgmester Nicolai Bechfelt og kunstner Zanne Jahn, der i sin tid tog initiativ til at etablere Skulpturparken.

                https://www.furesoe.dk/oplevelser/kunst-og-kulturliv/skulpturparken

                https://www.furesoe.dk/oplevelser/det-sker-i-furesoe

## Kontakt

### Kultur

Stiager 2

                                        3500 Værløse

                                    Kultur@furesoe.dk

### Ring til os

72354730

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)
