---
title: "Mød fremtidens arbejdskraft"
description: "I november 2026 samles Furesøs 7.-10. klasses elever til karrieredage i Farum Arena. Vær med, synliggør din virksomhed og skab nysgerrighed overfor din branche."
date: "2026-06-11"
created: "2026-06-11"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Mød fremtidens arbejdskraft](https://www.furesoe.dk/nyheder/moed-fremtidens-arbejdskraft)

# Mød fremtidens arbejdskraft

I november 2026 samles Furesøs 7.-10. klasses elever til karrieredage i Farum Arena. Vær med, synliggør din virksomhed og skab nysgerrighed overfor din branche.

![](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/da2005e3-a1b0-4102-db51-08dec76ef0f1?width=800)

            Foto: Pia Lind

Den 13. og 14. november 2026 samles kommunens 7.-10. klasses elever i Farum Arena til karrieredage i samarbejde med FalconNXT Games. Det er et stort lærings- og inspirationsarrangement med fokus på teknologi, uddannelse og arbejdsmarked.
Eleverne deltager i to praksisnære workshops og besøger derudover messe-området (EXPO), hvor de møder virksomheder som jeres og uddannelser, og får inspiration til deres fremtidige karriere.

## Mød elever i øjenhøjde

I har mulighed for at møde eleverne i øjenhøjde, fortælle om jeres branche, vise konkrete job- og karriereveje og dele jeres erfaringer fx sammen med medarbejdere, lærlinge eller elevambassadører.

## Teknologi i praksis

Fokus er på teknologiens verden – men hvilken virksomhed er i dag ikke berørt af ny teknologi? Robotter, AI, droner, VR/AR og IT er allerede – eller bliver snart – en del af hverdagen i langt de fleste brancher. På FalconNXT Games får I mulighed for at vise, hvordan netop jeres virksomhed arbejder med teknologi i praksis.

## Skab nysgerrighed for dit fag

Når virksomheder møder unge tidligt, styrkes de unges forståelse for arbejdsmarked og uddannelsesvalg. Samtidig er FalconNXT Games en oplagt mulighed for jer til at:

- bidrage til elevernes nysgerrighed for teknologi, fag og brancher
- synliggøre jeres virksomhed og jeres fremtidige kompetencebehov
- tage del i udviklingen af fremtidens arbejdskraft i kommunen

I hjælper samtidig med at give de unge viden, inspiration og mod på fremtiden – og I møder potentielle kommende erhvervspraktikanter, elever, lærlinge og medarbejdere.

## Vil I med, så kontakt…

Vil I deltage på FalconNXT Games, så kontakt Stine eller Lena på swl3@furesoe.dk / lsch@furesoe.dk eller mobil [7216 5820](tel:72165820 "7216 5820")/[7216 5821](tel:72165821 "7216 5821").

## Læs mere om erhverv i Furesø

https://www.furesoe.dk/erhverv/erhvervsnetvaerk-i-kommunen
https://www.furesoe.dk/erhverv/erhvervsnyheder
https://www.furesoe.dk/erhverv/job-og-virksomhedsservice
https://www.furesoe.dk/erhverv/kontakt-for-erhvervslivet

## Kontakt

### Erhverv

                                    Erhverv@furesoe.dk

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2d718008-8d67-4a70-a71b-2e10d5fe2ed6/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)

[Kontakt for erhvervslivet](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/0079a932-e226-4e99-9bc4-99678e7d411d)
