Furesøs gartnere eksperimenterer sig til Bytræprisen 2023
De sidste mange år har medarbejderne haft eksperimenterende tilgang til arbejdet med bytræerne i Furesø Kommune. Det arbejde er blevet præmieret med Bytræprisen 2023.
Siden 2009 har Dansk Træplejeforening uddelt årets Bytræspris som en hædersbevisning for en ekstraordinær indsats der er ydet for at sikre- og beskytte- eller formidle viden om bytræer. I år gik den til gartnerne i Furesø Kommune.
Kasper Weitemeyer, som er formand for Dansk Træplejeforening:
"I begrundelsen har juryen lagt vægt på, at årets modtager i mange år har lagt et stort arbejde i at få deres træplantning til at fungere, så træerne kan leve i mange år.
Det skyldes blandt andet de dygtige medarbejdere i marken, som tager initiativ til at eksperimentere og optimere arbejdet samtidig med, at de lader sig inspirere af kolleger andre steder.
De har mange varierede plantestørrelser og stort fokus på små træstørrelser, og de er i gang med at se på, hvordan træplantninger kan bidrage til øget biodiversitet.
Man var de første til at indføre det svanemærkede CMA eller Ice & Dust-Away til at bekæmpe is og sne. Og generelt er de meget eksperimenterende og inspirerende for kolleger andre steder.
- Tillykke til Furesø Kommune"
Kontakt
Ring til os
Kontakt
Center for By og Miljø
Stiager 23500 Værløse