---
title: "Furesø Kommune inviterer lokale virksomheder til morgenbrief om ESG og grøn omstilling"
description: "Hvordan kan lokale virksomheder bruge den grønne omstilling til at styrke deres forretning? Det er omdrejningspunktet, når Furesø Kommune den 25. november inviterer til morgenbrief om ESG, energi og nye muligheder for samarbejde mellem kommunens virksom-"
date: "2026-11-04"
created: "2026-11-04"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Furesø Kommune inviterer lokale virksomheder til morgenbrief om ESG og grøn omstilling](https://www.furesoe.dk/nyheder/furesoe-kommune-inviterer-lokale-virksomheder-til-morgenbrief-om-esg-og-groen-omstilling)

# Furesø Kommune inviterer lokale virksomheder til morgenbrief om ESG og grøn omstilling

Hvordan kan lokale virksomheder bruge den grønne omstilling til at styrke deres forretning? Det er omdrejningspunktet, når Furesø Kommune den 25. november inviterer til morgenbrief om ESG, energi og nye muligheder for samarbejde mellem kommunens virksomheder.

[Tilmeld dig her](https://survey.furesoe.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous)

Bæredygtighed og ESG fylder stadig mere i virksomhedernes hverdag. Nye krav og forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder betyder, at også små og mellemstore virksomheder skal forholde sig til, hvordan de arbejder med grøn omstilling.

## Info om kommende regulering

På morgenbriefen er der oplæg om kommende regulering og udviklingen inden for ESG. Der vil også blive bragt konkrete eksempler på, hvordan lokale virksomheder arbejder med bæredygtighed i praksis.

Samtidig skal mødet give lokale virksomheder mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte, hvordan de kan få mere ud af hinanden gennem lokale netværk og samarbejder.

## Alle lokale virksomheder er velkomne

Arrangementet er åbent for alle virksomheder i Furesø Kommune – både dem, der allerede arbejder aktivt med ESG, og dem, der er nysgerrige på mulighederne. Morgenbriefen afholdes i samarbejde med Streaam hos den lokale virksomhed Wexøe, som har stillet lokaler til rådighed.

Arrangementet bygger videre på kommunens erhvervsindsats Grøn Vækst, hvor Furesø Kommune i samarbejde med Streaam har hjulpet lokale virksomheder med ESG-rapportering og energioptimering.

## Fakta: Tid og sted

**Tid:** Den 25. november 2026, kl. 8.30-9.30
**Sted:** Wexøe, Lejrvej 31, 3500 Kirke Værløse
Der serveres kaffe og croissanter

## Program

#### Velkomst ved Furesø Kommune Klimateam og Wexøe

Kort introduktion til dagens program og hvordan bæredygtighed hænger sammen med forretning.

#### Hvad sker der på ESG-området?

Streaam giver et overblik over den seneste udvikling og forventningerne til de kommende år.

#### SMV-perspektiver på den grønne omstilling

Tænketanken Europa giver et indspark til udviklingen på området.

#### Case interview – erfaringer fra lokale virksomheder

Vi hører eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med ESG og grøn omstilling.

#### Dialog og netværk

Hvordan kan virksomhederne og kommunen styrke samarbejdet – er der muligheder for samarbejde? Streaam faciliterer en fælles drøftelse af mulighederne for samarbejde.

#### Opsamling og afrunding

Mere om erhverv

                            [Læs flere erhvervsnyheder](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/3e0ac06a-1cd1-4752-a11e-ea636e37ec11)

                            [Erhvervsnetværk i kommunen](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/b8e362e0-9c05-4935-af73-57cc9d7156a2)

## Kontakt

### Klima og Mobilitet

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 5355](tel:7235%205355)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
