Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Frivillige skaber trygge læringsfællesskaber i Farum

I Furesø Kommune står frivilligheden stærkt. Her er engagementet højt, og mange tager et ekstra skridt for at skabe fællesskab, tryghed og gode oplevelser for andre. Mød en gruppe frivillige, der står bag en lektiecafé på Farum Bibliotek.

De kalder det lektiecafé, men i praksis er det et åbent og rart rum, hvor mennesker på tværs af alder, baggrund og behov hjælper hinanden videre.

Gruppen af frivillige, der driver lektiecaféen, mødes hver mandag og onsdag på Farum Bibliotek. De har vidt forskellige baggrunde, bl.a. som pensionerede lærere og ingeniører.

Fælles for dem alle er lysten til at gøre en forskel med en oprigtig interesse for, hvad børn og unge lærer i dag. De hjælper blandt andet med lektier, sproglige udfordringer og eksamensforberedelse, men lige så vigtigt er den åbenhed og tillid, som de går til opgaven med.

På en typisk dag i lektiecaféen møder de frivillige i caféen meget forskellige ønsker til hjælp.

To besøgende øver sig i dansk, og en engelsktalende elev får hjælp til sine gymnasielektier. I baggrunden udbryder en lille pige "Nu skal vi have det sjovt!". Det er højtlæsning hun er i gang med, mens hendes mor får faglig sparring på sine eksamensopgaver.

På den måde er lektiecafeen på biblioteket en unik forlængelse af skole, uddannelse og sprogcenter, og med de frivilliges imødekommenhed er det et rart sted, som hele familien kan få glæde af.

Frivillige kræfter bag fællesskabet

Bag lektiecaféen står Dansk Flygtningehjælp, som sørger for gode rammer for de frivillige.

Foruden lektiehjælpen inviteres der til sociale arrangementer som sommerfest og julefrokost, hvor man kan dele erfaringer og blive del af et fællesskab.

Alle er velkomne i lektiecaféen, både som frivillig og hvis man har brug for hjælp fra andre. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af fællesskabet , så læs mere her:

Se mere om Lektiecaféen her Farum Bibliotek lægger hus til, når frivillige afholder lektiecafé for børn, unge og voksne

Foto: Farum Bibliotek lægger hus til, når frivillige afholder lektiecafé for børn, unge og også voksne.

Kontakt

Center for Kultur og Ejendomme

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Kontakt

Furesø Bibliotekerne


Farum
Tlf. 7235 4585

Hareskov
Tlf. 7235 4670

Værløse
Tlf. 7235 4635

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback