---
title: "Første skridt mod bedre faglokaler på Furesøs skoler"
description: "20 mio. kr. over fire år skal løfte de mest trængende faglokaler og læringsmiljøer på Furesøs skoler. I år og næste år moderniseres madkundskabslokaler på Søndersøskolen og Stavnsholtskolen. Derudover afsættes midler til læringsmiljøer."
date: "2026-04-23"
created: "2026-04-23"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Første skridt mod bedre faglokaler på Furesøs skoler](https://www.furesoe.dk/nyheder/foerste-skridt-mod-bedre-faglokaler-paa-furesoes-skoler)

# Første skridt mod bedre faglokaler på Furesøs skoler

20 mio. kr. over fire år skal løfte de mest trængende faglokaler og læringsmiljøer på Furesøs skoler. I år og næste år moderniseres madkundskabslokaler på Søndersøskolen og Stavnsholtskolen. Derudover afsættes midler til læringsmiljøer.

Det politiske udvalg Økonomi og Erhverv har frigivet de første midler af den pulje på i alt 20 mio. kr., som byrådet besluttede af afsatte i Budget 2026. Pengene skal i de kommende fire år bruges til at modernisere nogle af de mest nedslidte faglokaler og forbedre læringsmiljøerne på Furesøs skoler.

Puljen er et første skridt i retning af at give skolerne mere tidssvarende faglokaler. Skolernes behov er større end de midler, der er afsat, men betyder glæde på de skoler, der får bedre faglokaler.

## Sådan fordeles midlerne til faglokalerne

Kommunens skoler har fået gennemgået deres faglokaler og prioriteret dem efter behov. På den baggrund er følgende projekter planlagt:

- **Søndersøskolen: 3,5 mio. kr. i 2026 til madkundskabslokale:** Udskiftning af slidte installationer, nye køkkenelementer, forbedret ventilation og mere sikre arbejdsstationer.
- **Stavnsholtskolen:  2,5 mio. kr. i 2027 til madkundskabslokale**: Modernisering af køkkenzone, opgraderede elinstallationer og pladsoptimering, så flere elever kan arbejde sikkert.
- **Syvstjerneskolen: 2,5 mio. kr. i 2028 til lokalet til Håndværk & Design:** Nye værkstedszoner, opdaterede maskiner og forbedret belysning og akustik.
- **Hareskov Skole: 2,5 mio. kr. i 2029 til lokalet Håndværk & Design:** Fornyelse af arbejdsstationer, sikkerhedsopgraderinger og nye materiale-faciliteter.

## Læringsrum forbedres

Efter disse prioriteringer er der over de næste 4 år, 9 mio. kr. tilbage. 2,5 mio. kr. fordeles til skolerne i 2026 til forbedring af læringsmiljøerne.

Arbejdet med at indrette skolernes læringsrum vil tage udgangspunkt i principperne fra Læringsrum 2.0, hvor de fysiske omgivelser tænkes sammen med både pædagogik og trivsel. Det betyder, at klasselokaler og fagområder ikke blot får nye møbler eller frisk maling, men indrettes som fleksible og funktionelle læringszoner, der kan bruges til forskellige typer undervisning.

Det kan for eksempel være små oaser til fordybelse og ro, områder med plads til gruppearbejde og dialog, eller mere åbne rum, hvor man kan bevæge sig, eksperimentere og arbejde kreativt. Målet er, at indretningen skal sikre, at flere elever trives – ved at understøtte deres læring, sociale udvikling og samarbejdsevner.

 Samtidig gennemføres et kompetenceforløb for alle medarbejdere på skolerne. På den måde går indretningen af læringsrummene og undervisningen hånd i hånd, så lærerne får redskaberne til at bruge de nye rammer aktivt og skabe endnu bedre læringsmiljøer for eleverne.

## Mere om Furesøs folkeskoler

Skolerne i Furesø

                            [Folkeskoler og privatskoler](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/ddab0dde-cdad-4af5-8035-7d56b6ed68fe)

Fremtidsværkstedet

Kreativ læring på nye måder

                            [Fremtidsværkstedet](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/96c5e57e-a923-4432-b7c9-9be8233729b8)

Er juniormesterlære vejen

En del af skoletiden foregår i en virksomhed

                            [Juniormesterlære](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/4035798d-4e3e-4204-a9c1-359c71f80fe0)

## Kontakt

### Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/fe1f2c4e-3c2a-4ae5-9da5-3af3425d20f8/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c5457adc-d2f2-4f91-981f-2974dc43b583/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
