---
title: "Efter nationalt CPR-læk: Sådan beskytter Furesø dine oplysninger"
description: "Den seneste sag om uautoriseret adgang til CPR-oplysninger har naturligt skabt bekymring hos mange borgere. Selvom hverken CPR-registeret eller Furesø Kommunes it-systemer er blevet kompromitteret, tager vi hændelsen meget alvorligt. Den minder os alle om"
date: "2026-10-06"
created: "2026-10-06"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Efter nationalt CPR-læk: Sådan beskytter Furesø dine oplysninger](https://www.furesoe.dk/nyheder/efter-nationalt-cpr-laek-saadan-beskytter-furesoe-dine-oplysninger)

# Efter nationalt CPR-læk: Sådan beskytter Furesø dine oplysninger

Den seneste sag om uautoriseret adgang til CPR-oplysninger har naturligt skabt bekymring hos mange borgere. Selvom hverken CPR-registeret eller Furesø Kommunes it-systemer er blevet kompromitteret, tager vi hændelsen meget alvorligt. Den minder os alle om, hvor vigtigt det er at forebygge identitetsmisbrug.

## Vi beskytter dine oplysninger hver dag

I Furesø Kommune arbejder vi hver dag for at beskytte dine personlige oplysninger. Vi har faste procedurer for identitetskontrol, og vi har nu skærpet vores fokus yderligere.

Et CPR-nummer, navn eller adresse er ikke nok til at dokumentere, hvem du er. Derfor vurderer vi altid identiteten nøje, før vi udleverer personlige eller fortrolige oplysninger.

Når du kontakter kommunen – både digitalt eller telefonisk – kan medarbejderen stille supplerende spørgsmål for at sikre, at oplysningerne gives til den rette person. I nogle tilfælde kan vi også bede dig bruge sikre digitale løsninger, før vi udleverer oplysninger.

## Det kan du selv gøre

Selvom vi passer godt på dine oplysninger, er det også vigtigt, at du selv er opmærksom. Du kan beskytte dig mod identitetstyveri ved:

- at være kritisk over for uventede opkald, sms’er eller e-mails
- aldrig at dele adgangskoder, MitID-oplysninger eller engangskoder med andre
- at undgå at klikke på links i uventede beskeder
- at kontakte virksomheden eller myndigheden via officielle kontaktoplysninger, hvis du er i tvivl

## Hvis du er bekymret

Hvis du har spørgsmål om den aktuelle CPR-sag eller har mistanke om misbrug af dine personoplysninger, kan du få vejledning på [**sikkerdigital.dk**](https://sikkerdigital.dk) eller kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på tlf. 3337 0037

Det er vigtigt at understrege, at Furesø Kommune ikke har været involveret i hændelsen og ikke er ansvarlig for det sikkerhedsbrud, der har givet uautoriseret adgang til CPR-oplysninger. Kommunen kan derfor ikke besvare spørgsmål om selve hændelsen.

Vi følger udviklingen tæt og fortsætter arbejdet med at beskytte dine oplysninger gennem sikre arbejdsgange, grundig identitetskontrol og løbende fokus på informationssikkerhed.

                https://www.furesoe.dk/om-kommunen/fakta/privatlivspolitik

## Kontakt

### Borgerservice og KontaktCenter

Bymidten 48

                                        3500 Værløse

                                    furesoe@furesoe.dk

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2b8b6cff-20f2-4ef6-bfc0-51c603d0e1df/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/d917f8f8-ad5d-43e7-a66f-3e7468799171/)

[Bestil eller afbestil tid i Borgerservice](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/51b1f74c-f0ed-4296-b4c1-22ace0c9d753)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-borgerservice-vaerloese-10628-2)
