---
title: "Asfaltarbejde på Kollekollevej i november 2026"
description: "Fra den 4.-20. november lægges der nyt asfalt på Kollekollevej fra Skolekrogen til Frederiksborgvej ved Hillerødmotorvejen."
date: "2026-11-02"
created: "2026-11-02"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [Asfaltarbejde på Kollekollevej i november 2026](https://www.furesoe.dk/nyheder/asfaltarbejde-paa-kollekollevej-i-november-2026)

# Asfaltarbejde på Kollekollevej i november 2026

Fra den 4.-20. november lægges der nyt asfalt på Kollekollevej fra Skolekrogen til Frederiksborgvej ved Hillerødmotorvejen.

Kollekollevej skal have nyt asfaltslidlag. Det sker fra den 4. -20. november på hverdage. Arbejdet gennemføres i flere etaper på grund af vejens forløb samt Vejdirektoratets spærringstider omkring til- og frakørslerne til motorvejen.

Først fræses den eksisterende asfalt af vejen, hvorefter der udlægges et nyt asfaltslidlag på strækningen fra Frederiksborgvej til krydset ved Skolekrogen.

## Adgang til motorvejen

Der må forventes midlertidige trafikale udfordringer, mens arbejdet pågår. For der vil være begrænset kørsel i nogle perioder, og omkørsler i andre. Der kan desuden forekomme ventetid og begrænset fremkommelighed. Men vejen vil hele tiden være farbar.

Adgangen til motorvejen afspærres ikke i myldretiden mellem kl. 7-8 og mellem kl.15.30-17. Strækningen mellem motorvejen og Frederiksborgvej udføres som natarbejde.

Der opsættes midlertidig skiltning og afspærring i arbejdsområdet. Af hensyn til sikkerheden opfordrer vi alle til at følge entreprenørens anvisninger og, hvis det er muligt, benytte alternative ruter uden om arbejdet.

## Cyklister får også ny asfalt

Fodgængere og cyklister kan benytte strækningen under hele anlægsperioden.

Når asfaltarbejdet er færdigt på vejen, udlægges der ny asfalt på cykelstierne i begge sider af strækningen. Det kan føre til midlertidige udfordringer også for cyklister.

 Furesø Kommune beklager de gener, som arbejdet måtte medføre, og takker for jeres forståelse.

## Mere trafikinformation

Vejarbejde i Furesø

                            [Vejarbejde i Furesø](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/3f63fe08-63fe-4de1-b794-6ad16c2a76ec#car)

Nyheder om andre vejarbejder

                            https://www.furesoe.dk/nyheder?fbActive=1&amp;dropdown680=Trafik%2520og%2520transport

## Kontakt

### Klima og Mobilitet

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 5355](tel:7235%205355)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
