---
title: "16 nye gazeller fejres på nytårskur for erhvervslivet"
description: "Traditionen tro er Børsens Gazeller kåret, og i år er 16 Furesø-virksomheder på listen. De vil blive fejret den 28. januar på den kommende nytårskur for erhvervslivet, hvor hovedtaleren er Børsens chefredaktør Bjarne Corydon."
date: "2025-03-03"
created: "2025-06-30"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder](https://www.furesoe.dk/nyheder)

                [16 nye gazeller fejres på nytårskur for erhvervslivet](https://www.furesoe.dk/nyheder/16-nye-gazeller-fejres-paa-nytaarskur-for-erhvervslivet)

# 16 nye gazeller fejres på nytårskur for erhvervslivet

Traditionen tro er Børsens Gazeller kåret, og i år er 16 Furesø-virksomheder på listen. De vil blive fejret den 28. januar på den kommende nytårskur for erhvervslivet, hvor hovedtaleren er Børsens chefredaktør Bjarne Corydon.

![Nyt&#xE5;rskur i Galaksen ](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/31645078-dea7-4d62-9627-08dc3246104b?width=800)

Det er en blandet flok af virksomheder, som er kåret som årets gazeller i Furesø. En del er gengangere med helt op til 4 tidligere gazelle-kåringer, men der er også en række nye på listen.

Borgmester Ole Bondo Christensen ønsker de nye gazeller tillykke med prisen:

”Listen med nye gazeller viser, at erhvervslivet i Furesø vækster til gavn for arbejdspladser og vores fælles økonomi. Det er der rigtig god grund til at glæde sig over i fællesskab.”

Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, gæster nytårskuren som hovedtaler, og udover at lykønske de nye gazeller giver han også et aktuelt input til Furesøs virksomheder om, hvad han forventer fremtiden bringer i forhold til erhverv, økonomi og politik.

Programmet for nytårskuren byder herudover på uddeling af prisen til en virksomhed, der har taget særligt socialt ansvar i løbet af 2024. Samtidig vil Furesø Industri og Furesø Erhvervsforening, som medarrangører af nytårskuren, også komme med deres nytårstaler.

Nytårskuren er for de ca. 4.000 registrerede virksomheder i Furesø Kommune og foregår i Galaksen den 28. januar kl. 15-17.30. Deltagelse kræver tilmelding. Invitationer udsendes kort efter nytår direkte til alle virksomheder i e-boks.

## Fakta:

De nye gazeller er:

- Baymard Institute ApS
- Bedre Bad ApS
- Boisen & Bruun ApS
- Ceca Cyber Defence ApS
- CPH Pharma ApS
- Hangar 5 – Design ApS
- HND ApS
- Ingholt Consult A/S
- Kak El Service ApS
- KBH Teambuilding ApS
- Mamma Production A/S
- Phønix Tag København-Nordsjælland A/S
- Sejerslev ApS
- Stage One Computing A/S
- Vicorda ApS
- Værløse Dyreklinik ApS

Se hele listen her: https://borsen.dk/gazellelisten

## Ole Bondo Christensen

Udvalgsformand

E-mail: obch@furesoe.dk

Telefonnummer: 7235 4002

## Henrik Studsgaard

Kommunaldirektør

72165100

hst5@furesoe.dk

Center for Borgerservice og Organisation

## Kontakt

### Kommunikation

                                    kommunikation@furesoe.dk

### Ring til os

72354012

[Furesø Kommune](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/00a0a55e-4a7e-45c6-baf3-006435c7ba1f)
