Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

0.C på Solvangskolen vinder trafikkonkurrence

Vinderne af trafikkonkurrence kåret i Furesø Kommune

I forbindelse med den landsdækkende skolestartskampagne ’Børn på vej’ deltager 0. klasserne i en konkurrence, som Solvangskolens 0.C nu har vundet. Kommunerne og Rådet for Sikker Trafik står bag konkurrencen, som skal være med til at øge skolebørns sikkerhed i trafikken.

For at børnene kan færdes sikkert, kræver det også, at de bliver undervist i trafiksikkerhed. Alle eleverne i 0. klasse i Furesø Kommune har derfor fået deres egen Min Trafikbog, hvor de har løst opgaver om sikker adfærd i trafikken.

Solvangskolens 0.C har vundet den landsdækkende skolestartskam-pagne ’Børn på vej’.

Foto: Foto: Solvangskolens 0.C har vundet den landsdækkende skolestartskampagne ’Børn på vej’. Borgmester Nicolai Bechfeldt kom forbi med en stor flot kagemand og diplomer til de dygtige børn.

0.C vinder et diplom og en flot kagemand

Alle klasser, der har løst opgaverne i ’Min Trafikbog’, kan deltage i en kon-kurrence, og den har Solvangskolens 0.C nu vundet.

Alle børnene i indskolingen cykler tit på tur med lærere, og så er det vigtigt at kunne færdselsreglerne. Og færdselsreglerne har 0.C på Solvangskolen helt styr på. De var meget glade og stolte, da Borgmester Nicolai Bech-feldt kiggede forbi med en stor flot kagemand og et diplom til klassen og alle børnene kunne fortælle borgmesteren, hvordan man skal gebærde sig i trafikken for at undgå ulykker.

Til forældre: I er de vigtigste rollemodeller!

Kampagnen ’Børn på vej’, som Rådet for Sikker Trafik og kommunerne står bag, har fokus på, at børn i alle aldre skal lære at færdes sikkert i tra-fikken. Foruden at skolerne underviser eleverne i færdsel og reglerne i trafikken, så opfordres forældrene også til at komme ud i trafikken og træ-ne trafik med deres børn.

"Børn har brug for at forældrene hen over skoleåret går og cykler med dem i trafikken, for på den måde kan man sikre, at børnene hele tiden bliver bedre til at færdes sikkert på vejene. Forældrene er børnenes vigtig-ste rollemodeller, og det skal de selvfølgelig også tage alvorligt i trafikken, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

For at hjælpe forældrene tilbyder Rådet for Sikker Trafik alle forældre et gratis nyhedsbrev, hvor de 3-4 gange om året gratis kan få gode råd og øvelser, som de kan bruge til at lære deres børn om trafik. Nyhedsbrevet tilmelder man sig på sikkertrafik.dk/nyhedsbrev-til-foraeldre

Relevante links

Trafiksikkerhed Delecykler i Furesø

Kontakt

Rådet for Sikker Trafiks pressetelefon tlf. 3916 3969

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback