Furesø Seniorråd får ny formand
Ved Seniorrådets møde i april 2025 blev der valgt en ny formand for Seniorrådet. Det skyldes, at formanden gennem 5 år, Hans Holm, valgte at trække sig. Den nye formand for Furesø Seniorråd er Solveig Bisgaard.
Solveig Bisgaard blev valgt ind i Seniorrådet ved det seneste valg, som blev afholdt samtidig med kommunalvalget.
Seniorrådet repræsenterer alle kommunens borgere over 60 år i dialogen med byrådet og kommunens forvaltning.
Næste valg til Seniorrådet finder sted den 18. november 2025, hvor alle borgere over 60 år har mulighed for at stille op.