---
title: "Furesø Kommune giver høringssvar om udvidelse af Hillerødmotorvejen – og det kan du også gøre"
description: "Vejdirektoratet har offentliggjort en miljøkonsekvensvurdering for udvidelse af Hillerødmotorvejen igennem Furesø Kommune. Projektet er i høring til den 22. august 2025. Furesø Kommune er imod en udvidelse af motorvejen og ønsker en anden løsning. Derf"
date: "2025-08-19"
created: "2025-08-19"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Sundhed](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-sundhed)

                [Furesø Kommune giver høringssvar om udvidelse af Hillerødmotorvejen – og det kan du også gøre](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-sundhed/furesoe-kommune-giver-hoeringssvar-om-udvidelse-af-hilleroedmotorvejen-og-det-kan-du-ogsaa-goere)

# Furesø Kommune giver høringssvar om udvidelse af Hillerødmotorvejen – og det kan du også gøre

Vejdirektoratet har offentliggjort en miljøkonsekvensvurdering for udvidelse af Hillerødmotorvejen igennem Furesø Kommune. Projektet er i høring til den 22. august 2025. Furesø Kommune er imod en udvidelse af motorvejen og ønsker en anden løsning. Derfor indsendes et høringssvar til Vejdirektoratet, og det kan du også gøre.

Furesø er i dag voldsomt plaget af støj fra
Hillerødmotorvejen, der skærer gennem kommunen fra nord til syd. Mere end en
fjerdedel af vores borgere er i dag plaget af trafikstøj, der ligger over de
vejledende grænseværdier, og støjbelastningen vil stige med den besluttede
forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen. Det er kommunens opfattelse, at
en udvidelse og forlængelse af motorvejen kun vil øge trængsel og
støjudfordringerne. I stedet bør der satses massivt på at udbygge den
kollektive trafik og på at reducere støjen og skabe mere sammenhængende og
sunde bysamfund eksempelvis gennem en delvis overdækning af motorvejen.

Furesø Kommunes grundlæggende synspunkt er, at man ikke
ønsker at flere biler kører igennem kommunen. Der ønskes støjdæmpende
foranstaltninger på hele motorvejsstrækningen, der er tilpasset de
stedsspecifikke omgivelser. Konkret arbejder Furesø Kommune med en overdækning
af motorvejen i den centrale del af Farum, der skaber synergi mellem en udvidet
kapacitet på motorvejen, effektiv støjdæmpning, fremtidssikring af den
kollektive trafik i regionen (bus, tog og pendlerparkering), bedre bymæssige
sammenhænge og tilvejebringelse af nye arealer til byudvikling (bolig og
erhverv) i et nyt stationært område i Farum.

Furesø Kommune ønsker, at
Vejdirektoratet forholder sig til de tre nedenstående hensyn i forbindelse med
udvidelsen af motorvejen:

- Sammenhængende
mobilitet i hovedstadsområdet
- Mindske barrierer
og sikre sammenhængende byer

- Bedre beskyttelse mod sundhedsskadelig støj

Furesø Kommunes høringssvar er foreløbigt blevet
behandlet i de to udvalg Natur og Klima samt Plan og Byudvikling. Furesø Kommune har fået dispensation til at indsende høringssvaret efter byrådsmødet den 27. august 2025, hvor byrådet tager endeligt stilling til høringssvaret .

## Læs høringssvar eller send eget høringsforslag

Læs Furesø Kommunes høringssvar

                            [Læs Furesø Kommunes fulde høringssvar](https://furesoe.meetingsplus.dk/welcome-da/udvalg/natur-og-klima/13-08-2025/protocol/51-bilag-1horingssvar-til-miljokonsekvensvurderingpdf?downloadMode=open)

                            [Afgiv dit eget høringssvar her (Vejdirektoratet)](https://www.vejdirektoratet.dk/hilleroedmotorvejen-mellem-ring-4-og-farum)

## Kontakt

### Center for By og Miljø

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
