Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder samlet Nyheder - senior Genhusning af ældre på grund af brand

Genhusning af ældre på grund af brand

Torsdag morgen udbrød der brand i en lejlighed i Fredtofteparken i Farum. Frederiksborg Brand og Redning fik hurtig branden under kontrol. To beboere har været indlagt og den ene er igen udskrevet. Branden og det efterfølgende slukningsarbejde betyder, at flere lejligheder skal fraflyttes midlertidigt. Fredtofteparken er ejet af boligselskabet Farumsødal, og det er Furesø Kommune, der anviser seniorer til lejlighederne.

Birgitte Werborg, der er leder af Visitationen, fortæller:

”Da vi blev kontaktet af politiet gik vi hurtigt i gang med et samarbejde med Farumsødal Boligselskab om genhusning af de berørte beboere. Tre af vores borgere, der modtager meget hjemmepleje, er midlertidigt flyttet til kommunens rehabiliteringscenter. Herudover er nogen af beboerne på hotel, men ellers er størstedelen af beboerne tilbage i deres boliger, som heldigvis ikke er blevet berørt af branden.”

Borgmester Ole Bondo Christensen vil gerne takke alle, der har hjulpet:

”Det er en ulykkelig situation, når der opstår brand, ikke mindst når det berører vores ældre borgere. Derfor er det godt at se, at så mange har stået sammen om at hjælpe. Jeg vil gerne takke politi og beredskabet for at rykke hurtigt ud og tage hånd om branden. Der skal også lyde en stor tak til boligselskabet Farumsødal for et godt samarbejde med vores egen ældrepleje om at tage god vare på de berørte beboeres situation.”

Furesø Kommune stiller psykologbistand til rådighed til beboerne og kommunens ældrepleje vil sikre, at de genhusede beboere, der fx har behov for hjemmepleje, også modtager hjælp det nye sted.

Kontakt

Visitationen

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Åbningstider

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier