---
title: "Stærkere fællesskaber i Furesøs folkeskoler"
description: "Ny ekstern rapport anbefaler, at Furesø Kommune kan styrke arbejdet med vores børn i skoler og daginstitutioner, så endnu flere børn trives inden for almenområdet."
date: "2025-03-07"
created: "2025-03-04"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Politik](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-politik)

                [Stærkere fællesskaber i Furesøs folkeskoler](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-politik/staerkere-faellesskaber-i-furesoes-folkeskoler)

# Stærkere fællesskaber i Furesøs folkeskoler

Ny ekstern rapport anbefaler, at Furesø Kommune kan styrke arbejdet med vores børn i skoler og daginstitutioner, så endnu flere børn trives inden for almenområdet.

Knap 90 procent af børnene i Furesøs folkeskoler er i høj
trivsel. Karaktererne i Furesøs folkeskoler er høje. Og tusinder af børn går
hver uge til fritidsaktiviteter i kommunen. Men ligesom i resten af Danmark,
oplever Furesø Kommune, at flere børn og unge ikke trives, og at flere får behov
for særlig støtte.

Derfor bad Furesø Kommune i august 2024 analysebureauet Komponent
om at analysere, hvordan Furesø arbejder med specialundervisning og inklusion
særligt på skoleområdet. Analysen viser, at Furesø har et stort potentiale for
at styrke fællesskaberne i almenskolen og prioritere flere ressourcer til at
sikre gode og trygge læringsmiljøer for flere.

Arbejdet handler ikke om at spare penge. Og der vil fortsat
være børn og unge, som har brug for et specialtilbud. Men hvis arbejdet
tilrettelægges anderledes, hvis de dygtige lærere og pædagoger efteruddannes,
og hvis der prioriteres flere ressourcer i almenområdet, vil flere børn kunne trives
i den almene skole – nogle gange i mindre læringsfællesskaber, andre gange i
almindelige klasser med støtte.

Landsdækkende tal viser, at børn, der går i specialtilbud i
skolen, sjældnere tager en ungdomsuddannelse og oftere ender uden for
arbejdsmarkedet end de børn, der går i almene tilbud.

## Læringsmiljøer og fællesskaber skal styrkes

Komponent-rapporten peger på, at Furesø har et godt
udgangspunkt for omstillingen.

Kommunen skal skabe endnu bedre dialog på tværs af dagtilbud
og skoler for at sikre den gode skolestart for børn med behov for en særlig
indsats. Læringsmiljøerne og fællesskaberne i skolerne skal prioriteres, og kommunens
Pædagogiske og Psykologiske Rådgivning skal i højere grad ud på skolerne. Kommunen
skal desuden gå fra enkeltbarns fokus til fællesskabsfokus.

I februar drøftede byrådet Komponents analyse på et
temamøde. I marts er der dialogmøder og samrådsmøder med ledere og
repræsentanter for forældre, elever og medarbejdere fra skolerne for at drøfte
rapporten. Derefter udarbejder forvaltningen en handleplan med forslag til,
hvordan og i hvilket tempo, Furesø Kommune kan arbejde med omstillingen. I
april vil politikerne tage stilling til handleplanen.

Når arbejdet med at realisere indsatserne i handleplanen går
i gang, vil det ikke blive hastet igennem. Arbejdet vil formentligt strække sig
over flere år.

## Læs mere om arbejdet med at skabe mere trivsel  i skolerne

Endnu flere børn skal trives i Furesøs skoler

                            [Endnu flere børn skal trives i skolen](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/2a19bc18-be24-48de-9680-6886bbb087fa#children#children)

## Kontakt

### Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/fe1f2c4e-3c2a-4ae5-9da5-3af3425d20f8/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c5457adc-d2f2-4f91-981f-2974dc43b583/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
