---
title: "Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen"
description: "Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler."
date: "2026-02-27"
created: "2026-02-27"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Politik](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-politik)

                [Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-politik/faa-indflydelse-paa-dit-barns-skole-bliv-en-del-af-skolebestyrelsen)

# Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen

Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.

![Dekorativt indhold](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/5c5b57ce-8b13-4032-4d99-08dde5db3e8f?width=800)

Skolebestyrelsen fastsætter de overordnede principper, ordensregler og værdier for skolen – f.eks. antimobbe-strategi, undervisningsmiljø, medarbejdertrivsel, IT og digitalisering.

Formanden for Børn og Skole, Bettina Ugelvig (A), forventer stor interesse for at deltage i bestyrelsernes arbejde:

“I Furesø Kommune vægter vi samarbejdet og dialogen med forældrene meget højt – skolebestyrelserne er en naturlig samarbejdspartner. De arbejder for, at alle børn og unge trives, lærer og dannes, så de får de bedst mulige forudsætninger både socialt og fagligt. I de gode gamle dage, hvor jeg selv var formand for skolebestyrelsen på Lille Værløse skole, var der et tæt og vigtigt samarbejde mellem skolebestyrelserne og det var nyttigt for hele skolevæsenet i Furesø. Vi finder løsninger sammen hver dag, og stærke forældrefællesskaber er med til at give eleverne de bedste rammer i hverdagen – både i skole og FFO. Og også på tværs af skolerne.”

Medlemmerne kan også deltage i ansættelsessamtaler, samrådsmøder i kommunen og møder med andre skolebestyrelser. Som medlem får man derfor reel indflydelse på elevernes trivsel og skolens undervisningsmiljø.

Jan Kjældgaard (F), næstformand i Børn og Skole, opfordrer også til, at man griber chancen for at blive en del af skolebestyrelsen:

"De kommende år står vi over for et vigtigt arbejde med at styrke fællesskaberne i vores skoler og FFO’er og sikre, at flere børn trives. Forældrene spiller en helt central rolle i den udvikling. Når man går ind i en skolebestyrelse, får man indflydelse på, hvordan vi skaber gode læringsmiljøer, understøtter trivsel i fællesskaberne”.

## Opstartsseminar i oktober 2026

I oktober 2026 inviteres de nye skolebestyrelser til et opstartsseminar med deltagelse fra Udvalget for Børn og Skole. Her er fokus på bestyrelsesarbejdet, samarbejde og kompetencer – både i et lokalt skolemæssigt og et kommunalt perspektiv. Seminaret giver samtidig et blik ind i nutidens og fremtidens skole.

## Sådan får du mere at vide

Man skal senest give valgbestyrelsen på skolen om, at man ønsker at stille op som forældrerepræsentant til skolebestyrelsen primo april 2026. Skolerne informerer om valget via Aula. Få oplysninger om regler for opstilling og tidsplaner på den enkelte skole. Forældre til nye børnehaveklasseelever modtager desuden besked via Digital Post. Se mere på skolernes hjemmesider.

## Fakta

Der skal vælges syv forældrerepræsentanter til hver skolebestyrelse.
På Hareskov Skole og Stavnsholtskolen afholdes der forskudte valg (hvert 2. år), og der skal derfor kun vælges fire forældrerepræsentanter.
Valgperioden for forældrerepræsentanter er som udgangspunkt fire år.

## Bettina Ugelvig

1. Viceborgmester

Byrådet

bum1@furesoe.dk

(A)
Formand for Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv
Medlem af Plan og Byudvikling

## Jan Kjældgaard

Udvalgsformand

Byrådet

jkj5@furesoe.dk

(F)
Formand for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse
Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv

## Katrine Birk

Direktør

**Velfærdsdirektør**

Center for Sundhed og Ældre

Center for Dagtilbud og Skole

Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser

kpd1@furesoe.dk

+45 2285 2040

## Kontakt

### Kommunikation

                                    kommunikation@furesoe.dk

### Ring til os

72354012

[Furesø Kommune](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/00a0a55e-4a7e-45c6-baf3-006435c7ba1f)
