Gode input fra temamøder om kommunikation i Furesø Hjemmepleje
34 borgere og pårørende deltog og bidrog engageret med deres erfaringer, perspektiver og ønsker, da Furesø Hjemmepleje inviterede til temamøder om kommunikationen mellem borger og kommune.
Hjemmeplejen holdt tirsdag den 20. og onsdag den 21. januar for første gang temamøder for borgere, der modtager hjemmepleje.
Udvalget for Ældre og Sundhed havde bedt forvaltningen om at afprøve det nye format med det formål at styrke borgerinddragelsen inden for en række temaer. I januar var der fokus på kommunikationen til og fra Hjemmeplejen.
Alle borgere, der modtager hjemmepleje, var inviteret via e-Boks eller brev. 34 borgere og pårørende valgte at deltage og bidrog engageret med deres erfaringer, perspektiver og ønsker til fremtidig kommunikation.
Stemningen på møderne var god og konstruktiv og præget af åbenhed om både godt og skidt. På møderne blev der bl.a. snakket om telefontider og kontaktinformationer, samarbejde i hjemmene og overordnet kommunikation om nye tiltag og ændringer.
”Møderne giver os værdifuld indsigt i, hvordan vi bedst formidler vores information til borgerne – og ikke mindst, hvordan vi gør det lettere for borgerne at kommunikere med os. Mange af de udfordringer, der blev nævnt, er allerede i hjemmeplejens fokus, som eks. skriftlig materiale ved opstart af hjemmepleje, men det har været meget gavnligt at få nye perspektiver og vigtige nuancer med. Det styrker vores mulighed for at prioritere indsatserne og forstå de behov, man har som borger. Vi er meget taknemmelige for, at så mange havde lyst til at bidrage,” siger centerchef for Center for Sundhed og Ældre, Helle Winter Dahl.
Næste skridt
Udvalget for Sundhed og Ældre, samt Seniorrådet, får præsenteret resultaterne fra temamøderne. Ældre og Sundhed skal herefter beslutte, om temamøder fremover skal være et fast redskab til borgerinddragelse for hjemmeplejens brugere.
Sideløbende begynder Hjemmeplejen arbejdet med at omsætte input fra møderne til konkrete forbedringer af kommunikationen til, med og fra Hjemmeplejen.
Kontakt
Hjemmeplejen
Hvedemarken 53520 Farum
Ring til os
Ved livstruende, akut sygdom
Ring 112
Kommet meget alvorligt til skade
Ring 112
Ved fald
Ring 1813
Ved presserende tilfælde
By tlf. 7216 4752
Midt tlf. 7216 4749
Skov tlf. 7216 4758
Sø tlf. 7216 4759
Kontakt
Center for Sundhed og Ældre
Stiager 23500 Værløse