---
title: "Digital svindel i stigning: Ring altid, før du overfører penge"
description: "Politiet ser en massiv stigning i antallet af tilfælde, hvor svindlere udgiver sig for at være en nær relation og beder om penge. I en ny kampagne advarer politiet derfor sammen med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab imod uopfordrede henvendel"
date: "2025-07-30"
created: "2025-01-28"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Pleje og omsorg](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-pleje-og-omsorg)

                [Digital svindel i stigning: Ring altid, før du overfører penge](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-pleje-og-omsorg/digital-svindel-i-stigning-ring-altid-foer-du-overfoerer-penge)

# Digital svindel i stigning: Ring altid, før du overfører penge

Politiet ser en massiv stigning i antallet af tilfælde, hvor svindlere udgiver sig for at være en nær relation og beder om penge. I en ny kampagne advarer politiet derfor sammen med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab imod uopfordrede henvendelser om at overføre penge.

## ”Hej far! Jeg
har ødelagt min telefon. Det her er mit nye nr.”

Har du fået
sådan en besked? Måske med ”mor” eller ”mutti” indsat i stedet? Så er du langt
fra den eneste.

Politiet ser en
voldsom stigning i antallet af anmeldelser, hvor svindlere udgiver sig for at
være nogen, du kender, for at få dig til at overføre penge. De udnytter, at vi
gerne vil hjælpe vores børn eller venner, når de er i problemer.

Typisk foregår
svindlen ved, at du får en sms om, at din ”datter” eller ”søn” har mistet deres
telefon, mangler penge til en akut regning eller på anden vis er i knibe.
Svindlerne kan også udgive sig for at være en ven eller bekendt.

Beskederne kan
både komme på sms eller over sociale medier fra din vens eller familiemedlems
normale konto, fx Messenger på Facebook, fordi svindlere har fået adgang til
deres konto.

Kampagnen har
to gode råd til at undgå at blive svindlet:

## 1. Ring, før du overfører penge

Ring eller mød
personen fysisk for at få bekræftet deres historie - lige meget hvor akut
situationen lader til at være.

Hvis de påstår,
at deres mobil ikke virker eller er ødelagt, så bed dem låne en telefon og
ringe dig op.

## 2. Stil et kontrolspørgsmål

Stil et
kontrolspørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på. Sørg for, at svaret
ikke er let tilgængeligt online.

Hvis de svarer
vagt eller forkert, er der formentligt en svindler på spil.

                            [Læs mere om ”bekendt i knibe”-svindel på sikkerdigital.dk](https://www.sikkerdigital.dk/borger/digital-svindel/bekendt-i-knibe-svindel)

                https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-pleje-og-omsorg/smaek-roeret-paa-lad-vaer-med-at-klikke

                https://www.furesoe.dk/borger/borgerservice/digital-borger/identitetstyveri

                https://www.furesoe.dk/borger/borgerservice/digital-borger

## Kontakt

### Borgerservice og KontaktCenter

Bymidten 48

                                            3500

                                            Værløse

                                    Furesoe@furesoe.dk

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2b8b6cff-20f2-4ef6-bfc0-51c603d0e1df/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/d917f8f8-ad5d-43e7-a66f-3e7468799171/)

[Bestil eller afbestil tid i Borgerservice](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/51b1f74c-f0ed-4296-b4c1-22ace0c9d753)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-borgerservice-vaerloese-10628-2)
