Skip til hoved indholdet

Høring og borgermøde om Budget 2025-28

Furesø Byråd sendte den 28. august forslaget til Furesøs kommende budget i høring frem til den 15. september. Der afholdes borgermøde den 11. september.

I forbindelse med byrådets 1. behandling af Budget 2025-28 den 28. august 2024 har byrådet besluttet at sende materialet bag budgettet i høring. Frem mod den endelige vedtagelse i oktober 2024 forhandler Furesø Byråd rammerne for økonomien de næste to år. Høringen er borgernes mulighed for at give input til den politiske forhandling.

Stigende udgifter

Som alle andre kommuner oplever Furesø stigende udgifter på de centrale velfærdsområder. Flere ældre har behov for pleje, flere børn og unge får behov for specialundervisning og specialtilbud, og flere voksne har brug for hjælp til psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Det er blevet dyrere at drive kommune og vanskeligere at levere den service, som borgerne forventer. Det kalder på nye måder at drive kommune på.

Forslag om effektiviseringer og omstilling

Derfor fremlægges et budgetforslag til høring, som både rummer effektiviseringer og besparelser, men også en række forslag til den nødvendige udvikling og omstilling i opgaveløsningen på de centrale velfærdsområder. Dermed sikres et budget i balance på både kort og langt sigt. Samlet set indebærer budgetforslaget, at de ekstra midler, der tilføres til velfærdsområderne, overstiger de besparelser, der lægges op til.

Borgermøde i september

”Jeg vil opfordre alle til at engagere sig i debatten om budgettet. Det er nu muligheden er der for at give os politikere input inden de sidste forhandlinger. Vi har som politikere en bunden opgave med at skabe balance i budgettet og vi har brug for borgernes ideer til, hvordan vi kan gøre det bedst”, siger borgmester Ole Bondo Christensen (A).

Næstformand i Økonomiudvalget Jesper Larsen (V) er enig:

”Jeg håber mange, vil involvere sig i høringsperioden. På borgermødet den 11. september bliver det også muligt at blive klogere på indholdet af budgetforslaget. Det vil blive gennemgået, og man kan stille spørgsmål og komme med kommentarer”.

Der afholdes borgermøde den 11. september kl. 19-21.30 på Furesø Rådhus.

Budgetforslaget er i høring fra den 30. august til den 15. september 2024. Det endelige budget for 2025-28 vedtages af byrådet den 9. oktober 2024.

Læs mere om det kommende budget

Læs om budgetforslag, høring og videre proces

Borgmester

Jesper Larsen

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Næstformand for Økonomiudvalget, medlem af Handicap, Social og Psykiatri, Byrådsmedlem
jla1@furesoe.dk

Kontakt

Center for Økonomi og Ressourcer

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier