Skip til hoved indholdet

Erfaren og lokal topleder bliver kommunaldirektør i Furesø

Fra departementschef i Miljøministeriet, over direktør for Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune og nu til en stilling som kommunaldirektør i Furesø. Det er en erfaren herre, som træder ind på rådhuset til august. Måske har han endda cykelhjelmen under armen – Henrik Studsgaard bor nemlig i Farum.

Et enigt ansættelsesudvalg med repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og byråd har nu peget på 59-årige Henrik Studsgaard til stillingen som ny kommunaldirektør i Furesø Kommune. Onsdag den 28. juni blev den beslutning bekræftet af Furesø Byråd.

Borgmester, Ole Bondo Christensen (A), glæder sig til at byde den nye kommunaldirektør velkommen, når han starter i Furesø Kommune den 1. august:

"Jeg er glad for, at vi har fundet en erfaren topleder. Henrik Studsgaard har i mange år været topleder og direktør i både stat og kommune, og han har den solide faglige viden og det stærke netværk, der skal til for at sikre, at vi kan fortsætte den positive udvikling af Furesø. Jeg noterer mig også, at han har stor erfaring med at styre og udvikle en politisk styret organisation, og samtidig har han blik for den daglige drift og det nødvendige samarbejde for at få alle med. Alt det vi gør, gør vi for kommunens borgere – og det er i mødet med borgeren, at det afgøres, om vi lykkes som kommune. Henriks baggrund som skov- og landsskabsingeniør og mange år som øverste leder af miljøministeriet er rigtig værdifuldt i forhold til Furesøs ambitioner om mere vild natur og klimaneutralitet”.

Henrik Studsgaard ser frem til at blive en del af holdet i Furesø:

”Furesø Kommune står som andre kommuner overfor en kompleks opgave. Sammen skal vi sikre en kommunal økonomi i balance, stærke velfærdsydelser, et solidt grundlag for dels en fortsat positiv udvikling af rammerne for livsudfoldelse og også for den økonomiske indtjening i kommunen samt klimaneutralitet. Jeg vil gå til opgaven med dedikation i et tæt samspil med politikere, medarbejdere, borgere og virksomheder med et stærkt resultatfokus for øje”.

Erfaren direktør

Henrik Studsgaard afløser Nicolai Kragh Petersen, der i forsommeren takkede ja til jobbet som økonomidirektør i Københavns Kommune.

Henrik har siden årsskiftet været direktør for Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune. I perioden har han særligt indgående arbejdet med understøttelse af den grønne omstilling og den hertil hørende erhvervsudvikling, implementering af klimaplan og herunder klimatilpasning samt en række konkrete store byudviklingsprojekter.

Inden da var Henrik departementschef i hhv. Miljøministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Henrik Studsgaard fylder 60 år i år og er uddannet som skov- og landskabsingeniør fra Skovskolen, HD i finansiering og kreditvæsen fra Handelshøjskolen i København og jurist fra Københavns Universitet. Han er gift med Bodil, og sammen har de to sønner på 28 år og 26 år og to piger på 22 år og 20 år.

Mød Furesø Kommunes direktører. Find kontaktoplysninger og deres ansvarsområder. Pressekontakt

Kontakt

Center for Økonomi og Ressourcer

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier