---
title: "Badning i Søndersø, Farum Sø og Furesø"
description: "– gode råd til dig, der bader"
date: "2026-07-07"
created: "2026-07-07"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Natur og miljø](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-natur-og-miljoe)

                [Badning i Søndersø, Farum Sø og Furesø](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-natur-og-miljoe/badning-i-soendersoe-farum-soe-og-furesoe)

# Badning i Søndersø, Farum Sø og Furesø

– gode råd til dig, der bader

Sommeren er over os, og når temperaturen stiger, øges risikoen også for opblomstring af alger i søerne.

Store mængder blågrønalger kan give hudirritation, ubehag, opkast og diarre, hvis man kommer i kontakt med det. Særligt små børn og hunde kan være udsatte, da algerne ofte samler sig langs bredden.

Furesø Kommune fører løbende tilsyn med udvalgte badesteder. Vi tager regelmæssigt vandprøver over sommeren, som analyseres for bakterierne E. coli og enterokokker, og vi vurderer forekomsten af alger i vandet.

Hvis vandkvaliteten vurderes at være sundhedsfarlig på grund af for mange bakterier eller alger, sætter vi skilte op ved badestederne med information om, at badning frarådes.

## Tjek altid vandet, inden du bader

Vandkvaliteten kan ændre sig hurtigt, og det er derfor vigtigt også selv at holde øje med vandet.

Alger påvirkes af næringsstoffer og vind, vejr og temperatur, mens kraftig regn kan føre bakterier til søerne. Samtidig går der som regel mindst to døgn, fra en vandprøve tages, til analyseresultatet foreligger.

Der kan derfor opstå situationer, hvor vandet ikke er egnet til badning, selvom der ikke er opsat advarselsskilte.

## Gode råd før du bader

Vi anbefaler, at du selv vurderer forholdene, inden du går i vandet, og du følger disse generelle råd:

- **Bad ikke**, hvis du står i vand til knæene og ikke kan se dine fødder. Det tyder på en høj koncentration af alger.
- **Bad ikke**, hvis vandet er meget uklart, eller hvis der ligger en grøn, brun eller gullig film på overfladen.
- **Lad ikke hunde drikke af vandet**, hvis der er synlige alger.
- **Undgå badning i op til 24 timer efter kraftigt regnvejr**, da bakterieindholdet kan være forhøjet.

                            [Læs mere om alger i søerne](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/01ce6049-216d-4e60-a85f-2c569e687264)

            https://www.furesoe.dk/oplevelser/ud-i-naturen/soeer-og-badesteder/tilsyn-med-badevandet

            https://www.furesoe.dk/oplevelser/ud-i-naturen/soeer-og-badesteder

## Kontakt

### Natur og Miljø

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
