---
title: "Sommerferien byder på aktiviteter for alle aldre"
description: "Furesø Kommune har et væld af centre til aktiviteter og udendørs faciliteter."
date: "2025-07-22"
created: "2025-07-22"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Kultur, fritid og frivillige](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-kultur-fritid-og-frivillige)

                [Sommerferien byder på aktiviteter for alle aldre](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-kultur-fritid-og-frivillige/sommerferien-byder-paa-aktiviteter-for-alle-aldre)

# Sommerferien byder på aktiviteter for alle aldre

Furesø Kommune har et væld af centre til aktiviteter og udendørs faciliteter, der står klar til at give jer en sommer fyldt med bevægelse, fællesskab og sjove oplevelser – uanset alder og erfaring.

![](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/88730a1b-cfa9-405d-ce43-08dbfbdd41ee?width=800)

For den mest erfarne del af familien,
måske bedsteforældrene, er der masser af hyggelige og sociale tilbud. I
Gedevasevang står den på sang og musik hele sommeren, og det lokale træningsrum
Pusterummet er åbent for dem, der gerne vil holde kroppen i gang i rolige
omgivelser. På Skovgaarden kan man deltage i fredagstræf,
fællesspisning, banko og ugentlige koncerter – alt sammen i en afslappet og
inkluderende atmosfære.

## Tag på oplevelser på egen hånd – udforsk
faciliteterne eller tag en familiedyst

Mens de ældre hygger sig, kan resten af familien kaste sig
ud i mere aktive oplevelser. På Flyvestationen kan I besøge det historiske
Hangar 2, eller tage med til den store familiedag i august, hvor der er
aktiviteter for både børn og voksne. Har I rulleskøjter, løbehjul eller
skateboard, så er Furesø Skatepark et oplagt sted at slå sig løs – et af
Danmarks smukkeste steder for gadeidræt, omgivet af natur og med plads til både
begyndere og øvede.

I kan også tage på opdagelse i kommunens
mange offentlige legepladser – prøv en ny hver uge og find jeres favorit. På www.wannasport.com
kan I også booke en bane til en omgang Padel, badminton eller tennis, og
udfordre hinanden i en familiedyst.

Er I mere til spil i det fri, så besøg
en af kommunens petanquebaner – og bare rolig, I behøver ikke engang egne petanquekugler.
I Farum Svømmehal kan I låne et sæt gratis i åbningstiden mod et lille depositum.

Husk, at vi gerne vil følge med i jeres
sommerferieaktiviteter i lokalområdet, og vi sætter biografbilletter\* på
højkant. Alt I skal gøre, er at sende os et billede fra en lokal
sommeraktivitet – så deltager I automatisk i lodtrækningen.

\*I kan vinde op til 6 billetter til en valgfri film i Grafen. Jeres
feriebilleder skal sendes til Fritid@furesoe.dk senest d. 10.
August. Vær opmærksom på, at billederne kan blive udstillet på rådhuset eller
vist offentligt. Grafen holder sommerlukket indtil d. 13. August 2025.

                            [For seniorer](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/2834e3a1-6ceb-4060-bc88-980daccf4d26)

                            [Idræts- og motionsanlæg](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/c7e6668b-7f96-4f09-91ed-31fe5179a7cb)

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

                                    fritid@furesoe.dk

### Ring til os

72354730

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2d718008-8d67-4a70-a71b-2e10d5fe2ed6/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
