Skip til hoved indholdet

Nyd sommeren i Skulpturparken

Familierundvisninger, poetiske lydvandringer, kreative værksteder og musik er eksempler på de aktiviteter, der finder sted i Skulpturparken i juni og august.

25 år med kunst i menneskehøjde25 år med kunst i menneskehøjde

Til august​ er det 25 år siden Farum Internationale Skulpturpark blev etableret. Formålet med Skulpturparken var at få kunsten tættere på borgerne, og det er derfor også formålet med fejringen af 25-års jubilæet. At formidle kunst for alle og udforske kunsten og det kreatives betydning i vores liv.

Hør de gode historier fra Zanne Jahn

Den 15. juni og 22. august er der rundvisning i Skulpturparken med tidligere kulturhusleder Zanne Jahn, der stod for etableringen af parken. Hun fortæller historierne om da Farum var vært for et internationalt Skulptursymposium. Skt. Hans aften 23. juni ved Farum Sø indledes desuden med en intro til Skulpturparken ved Zanne Jahn, der også holder båltalen. Hvis du er mere nysgerrig, kan du tilmelde dig foredraget med Zanne torsdag den 29. august i Farum Kulturhus.

Sommerferieaktiviteter for børn

Sommerferien skydes i gang med hele to sommerferieaktiviteter for børn med afsæt i Skulpturparken i hele uge 27. ”Et møde i Farum Skulpturpark”, hvor børn fra 1.-5. klasse sammen med billedkunstner Anna Thyme laver kreative aktiviteter. De ældre årgange (6.-9. klasse) kan til gengæld bruge skulpturerne som inspiration for en kreativ skriveproces på forfatterskolens sommerskole – special edition.

Skulpturparken for børn og familier

Efter sommerferien kan du opleve Skulpturparken sammen med børn eller børnebørn, når Tina Porsbak fra Skovhuset Kunst & Natur laver familierundvisninger i børnehøjde søndag den 11. august og lørdag den 17. august. Her kan man udforske skulpturerne sammen, blive inspireret og få gode samtaler på tværs af generationer. 

Unikke teateroplevelser i høj kvalitet

Kom med på en stedspecifik teatervanding i Skulpturparken søndag den 18. august. Teatergruppen Wunschmachine opfører forestillingen ”Haven” for et begrænset publikum, der med høretelefoner tages med på en sanselig og poetisk undersøgelse af vores relation til naturen. På selve jubilæumsdagen den 31. august er der til gengæld teateroplevelse for de mindste, når den verdenskendte Paolo Nanni folder sig ud som den issælgende klovn ”Dr. Jekyll on Ice”.

Jubilæumsfest i Skulpturparken 31. august

Lørdag den 31. august fejrer vi selve jubilæet fra kl. 10-18 i Skulpturparken. Dagen er både for dig, der gerne vil mindes, da parken blev til, og for dig, der aldrig har været i Skulpturparken, men går efter underholdning og kreative aktiviteter for hele familien i den friske luft. Der vil være musik, taler, workshops, teater og quizjagter for store og små samt mulighed for køb af mad og drikkevarer.

Information og tilmelding

Hvis du vil vide mere om arrangementerne i Skulpturparken, kan du følge med i dagspressen, på hjemmesiden furesoe.dk/Skulpturparken, facebook eller i app’en ”Det sker i Furesø”, hvor der også er tilmelding. Sommerferieaktiviteter for børn skal du tilmeldes på furesoe.dk/sommerferieaktiviteter. Kontakt også gerne Kultur og Idræt på kultur@furesoe.dk.

Kulturkalender

Se kommende begivenheder i Furesø Kommune.

Kontakt

Kultur og Fritid

Stiager 2
3500 Værløse
fritid@furesoe.dk

Ring til os

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier