---
title: "Nu kan foreninger få vejledning ved større projekter"
description: "Når et projekt ikke længere bare er en idé, hvordan kommer man så videre? Furesø Kommune vil give foreninger og frivillige grupper en hjælpende hånd og være med til udstikke retning for de næste skridt og den lovgivning, man skal være opmærksom på."
date: "2026-06-30"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Kultur, fritid og frivillige](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-kultur-fritid-og-frivillige)

                [Nu kan foreninger få vejledning ved større projekter](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-kultur-fritid-og-frivillige/nu-kan-foreninger-faa-vejledning-ved-stoerre-projekter)

# Nu kan foreninger få vejledning ved større projekter

Når et projekt ikke længere bare er en idé, hvordan kommer man så videre? Furesø Kommune vil give foreninger og frivillige grupper en hjælpende hånd og være med til udstikke retning for de næste skridt og den lovgivning, man skal være opmærksom på.

Mængden af virkelyst og frivillighed blandt borgerne i Furesø er stor. Det fører af og til til nye idéer, initiativer og ønsker om konkrete projekter.

Men, når et projekt ikke længere bare er en idé, og når man - over tid - har udviklet og kvalificeret den yderligere; hvordan er det så lige man kommer videre?

##  Den nødvendige støtte og vejledning

Her vil Furesø Kommune gerne give foreninger og frivillige grupper en hjælpende hånd og være med til udstikke retning for de næste skridt og den lovgivning, man skal være opmærksom på.

Furesø Kommune vil arbejde for at understøtte foreningers projekter gennem en mere struktureret og åben tilgang. Når en forening henvender sig med en idé eller et projekt, vil der først blive foretaget en indledende screening. Herefter vurderes det, hvilke myndighedsområder der skal inddrages, og der inviteres til et møde, hvor foreningen får vejledning om både indhold og myndighedskrav.

Formålet med dialogen er at sikre, at foreningerne får den nødvendige støtte og vejledning, så deres projekter kan udvikles i den rigtige retning.

##  Fællesskaber for mange

Det vigtige er at understøtte gode initiativer, der styrker fællesskabet for mange. Det kan ske ved at tilbyde en klar og gennemsigtig proces, hvor foreningerne hjælpes på vej, så de kan realisere deres projekter til gavn for hele lokalsamfundet.

## Et solidt udgangspunkt

Det er vigtigt, at der er en vis realisme i projekterne, så forvaltningens ressourcer prioriteres rigtigt. Det betyder, at der kan være foreninger, der oplever, at de på baggrund af screeningen af projektet vil blive bedt om at gøre et større hjemmearbejde, før forvaltningen kan invitere til et møde. På samme vis, kan kommunen heller ikke drive selve projekterne, hvorfor foreningerne er nødt til at indhente professionel ekstern rådgivning, hvis det ender med, at projektet skal realiseres.

Gennem de seneste år har flere foreninger realiseret egne projekter. Fælles for dem alle er, at foreningerne har kunne leve op til kommunens princip om, at de selv har skullet bære alle udgifter til både anlæg og drift. Dette princip vil fortsat være gældende og vil indgå i den indledende screening.

 Den samlede tilgang skal sikre, at foreningernes projekter får de bedste betingelser for at lykkes.

## Sådan kommer du i gang

Mangler I hjælp til at komme videre med jeres gode idé? Så kontakt Kultur og Fritid

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Stiager 2

                                        3500 Værløse

                                    fritid@furesoe.dk

### Ring til os

72354730

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2d718008-8d67-4a70-a71b-2e10d5fe2ed6/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
