Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver påbud på Bofællesskabet Svanepunktet

En fokuseret indsats på Bofællesskabet Svanepunktet har haft en positiv effekt på patientsikkerheden. Dette blev bekræftet, da Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte et opfølgende tilsyn på bofællesskabet i april 2025. I deres afgørelse fremhæver styrelsen, at Bofællesskabet Svanepunktet har arbejdet målrettet med at bringe de sundhedsfaglige forhold i orden, og at alle målepunkter var opfyldte.

Bofællesskabet Svanepunktet

Ved tilsynsbesøg i december 2024 udstedte Styrelsen for Patientsikkerhed påbud til Bofællesskabet Svanepunktet, hvor især alvorlige mangler i journalføring og medicinhåndtering blev fremhævet.

”Vi har taget påbuddet meget alvorligt og igangsatte derfor en målrettet indsats på Bofællesskabet Svanepunktet. Som led i arbejdet udarbejdede vi en handleplan, der skal sikre, at medarbejderne altid har de rette redskaber og procedurer til rådighed. Formålet er at sikre, at beboerne kontinuerligt modtager pleje og behandling af høj kvalitet”, siger Katja Kayser, interim centerchef for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser i Furesø Kommune.

På Bofællesskabet Svanepunktet blev det sundhedsfaglige personale inddraget, og der er etableret en systematisk opfølgningsrutine hver tredje måned. Dette sikrer, at vi løbende overholder Styrelsen for Patientsikkerheds krav til journalføring og medicinhåndtering.

Ophævet påbud

”Indsatsen har haft den forventede effekt, og har resulteret i, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved deres opfølgende tilsyn i april 2025 ophævede tilsynet på Bofællesskabet Svanepunktet. Det er vi rigtig glade for”, siger Katja Kayser.

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede, at der ikke længere var fejl eller mangler i journalføringen eller medicinhåndteringen. Implementeringen af faste auditeringer, der skal sikre fremtidig patientsikkerhed, har været med til at eliminere eventuelle problemer, der kunne påvirke patientsikkerheden på tilbuddet.

Det gode arbejde fortsætter

Voksenområdet har haft et særligt fokus på at styrke kvaliteten af dokumentation og medicinhåndtering på de botilbud, som varetager medicinhåndtering. Erfaringerne fra Bofællesskabet Svanepunktet anvendes nu bredt på tværs af kommunens øvrige botilbud.

I marts 2025 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed således også et tilsyn på Bofællesskabet Langkærgård, hvor konklusionen var, at der ikke var identificeret problemer af betydning for patientsikkerheden.

Kontakt

Voksenhandicap

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback