---
title: "Nyt formandskab på plads i EKU"
description: "Borgmester Nicolai Bechfeldt er ny formand for Erhvervskontaktudvalget, mens Jørgen Godt, der er direktør i NCK og formand for Fure-sø INDUSTRI, er valgt som næstformand."
date: "2026-04-29"
created: "2026-04-29"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Erhverv](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-erhverv)

                [Nyt formandskab på plads i EKU](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-erhverv/nyt-formandskab-paa-plads-i-eku)

# Nyt formandskab på plads i EKU

Borgmester Nicolai Bechfeldt er ny formand for Erhvervskontaktudvalget, mens Jørgen Godt Olsen, der er direktør i NCK og næstformand i Furesø INDUSTRI, er valgt som næstformand.

Erhvervskontaktudvalget (EKU) i Furesø Kommune har netop afholdt sit første møde i den nye byrådsperiode. I den forbindelse konstituerede det sig med et nyt formandskab. Som traditionen foreskriver, er Furesø Kommunes borgmester formand for udvalget. Det betyder, at Nicolai Bechfeldt (V) nu står i spidsen for EKU.

## Rådgivende udvalg

Erhvervskontaktudvalget er et rådgivende udvalg, der samler byrådsmedlemmer og repræsentanter fra erhvervslivet, foreninger og handelsliv. Formålet er at styrke dialogen og samarbejdet om erhvervsudviklingen og fastholde Furesø som en attraktiv kommune at drive virksomhed i.

“Erhvervslivet spiller en helt central rolle for Furesø Kommune. Erhvervskontaktudvalget er et vigtigt forum, hvor kommune og erhvervsliv kan tale åbent og konstruktivt sammen om både udfordringer og muligheder. Jeg ser meget frem til samarbejdet i udvalget,” siger borgmester og formand for EKU, Nicolai Bechfeldt.

## Bindeled mellem virksomheder og kommune

Udvalget har samtidig valgt en ny næstformand blandt erhvervsrepræsentanterne. Næstformanden vil fungere som et bindeled mellem virksomhederne og kommunen og bidrage med et klart erhvervsperspektiv i udvalgets arbejde.

“EKU er en stærk platform for dialog og indflydelse. Som næstformand glæder jeg mig til at bringe erhvervslivets erfaringer og behov direkte ind i samarbejdet med kommunen – med fokus på vækst, gode rammevilkår og et fortsat attraktivt erhvervsklima i Furesø,” siger Jørgen Godt, næstformand for Erhvervskontaktudvalget.

 Erhvervskontaktudvalget mødes flere gange årligt og arbejder med aktuelle temaer inden for erhvervsudvikling, rammevilkår og samarbejde mellem kommune og virksomheder. Næste møde er i juni 2026.

## Kontakt

### Erhverv

                                    Erhverv@furesoe.dk

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2d718008-8d67-4a70-a71b-2e10d5fe2ed6/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)

[Kontakt for erhvervslivet](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/0079a932-e226-4e99-9bc4-99678e7d411d)
