Byråd tager vigtigt skridt mod skabe en grøn, levende og attraktiv bymidte i Værløse
Furesø Byråd godkendte den 17. december 2025 en ny rammelokalplan for Værløse Bymidte. Den sætter en retning for, hvordan bymidten skal udvikle sig.
Furesø Byråd tog i december et vigtigt skridt mod at skabe en grøn, levende og attraktiv bymidte i Værløse. Byrådet har nemlig vedtaget Rammelokalplan 166. Den sætter retningen for, hvordan bymidten skal udvikles med fokus på arkitektur, kultur og bæredygtighed.
Samlingspunkt for lokale og gæster
Formålet med planen er at styrke Værløse Bymidte som et samlingspunkt for borgere og besøgende – et sted med boliger, handelsliv, kulturliv og grønne byrum.
Bygger på plan lavet i tæt borgersamarbejde
Rammelokalplanen bygger videre på udviklingsplanen fra 2024, som blev til i et tæt samarbejde med borgere og interessenter.
Centralt redskab for dialog med investorer
Rammelokalplanen fastlægger de overordnede rammer for udviklingen i bymidten. Planen giver ikke i sig selv ret til at bygge, da der skal udarbejdes detaljerede lokalplaner, før mulighederne kan føres ud i livet.
Med planen peges der på, hvor der kan bygges nyt samtidig med, at den stiller krav til arkitekturen, byrum, opholdsarealer og bynatur.
Rammelokalplanen er derfor centralt redskab i dialogen med investorer og bygherrer, så det sikres, at nye projekter styrker bymidtens samlede udtryk og værdi.
Læs mere om Værløse Bymidtes udvikling
Læs mere om Værløse Bymidtes udvikling
Kontakt
Plan og Byg
Stiager 23500 Værløse