Furesø inviterer til Soldaternes Flagdag 5. september
Traditionen tro inviterer Furesø Kommune alle veteraner, pårørende og andre interesserede til flagdag den 5. september. Det foregår på Furesø Rådhus kl. 17-18.30.
Til arrangementet kan man bl.a. høre en tale fra pensioneret oberst, Lars Møller, som også er forfatter til bogen ”Operation Bøllebank”. Herudover holder også borgmester Ole Bondo Christensen tale. Der vil samtidig være mulighed for, at fremmødte veteraner får ordet og fortæller om livet som veteran.
”Vi har en god tradition med at afholde Flagdag i Furesø. Med den øgede usikkerhed i verden er det vigtigere end nogen sinde, at vi anerkender den indsats, som vores dygtige soldater yder rundt om i verdens brændpunkter,” udtaler borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Læs mere om Flagdagen og tilmelding
Ole Bondo Christensen
Borgmester
E-mail: obch@furesoe.dk
Telefonnummer: 7235 4002
Henrik Studsgaard
Kommunaldirektør
72165100
hst5@furesoe.dk
Center for Borgerservice og Organisation