Til dig der vil hjælpe i juletiden
Julen forbindes med fællesskab, traditioner og hygge. Men ikke alle har mulighed for at fejre den bekymringsfrit. Derfor står flere lokale foreninger og organisationer klar til at yde støtte til dem, der har brug for en hjælpende hånd.
I Furesø Kommune er der flere steder som tilbyder julehjælp. Vi har samlet en liste med foreninger og organisationer, hvor du kan være med til at gøre en forskel for dem, som trænger til en håndsrækning i julen. f.eks. ved at melde dig som frivillig, være juleven eller bidrage økonomisk.
Her kan du støtte trængende i julen ved at bidrage økonomisk eller melde dig som frivillig
- Røde Kors: Julehjælp - Giv et bidrag eller søg om at få hjælp | Røde Kors
- Røde Kors og Boblberg: Julevenner | Boblberg.dk
- Farum Kirke og Stavnsholtkirken samler ind til julegaver til børn: Julehjælp | Farum Sogn
- Støt Red barnet eller bliv frivillig i Projekt Hjertetræ: Bliv frivillig i Furesø lokalforening | Red Barnet
- Foreningen Lions har en bod i dagligvarebutikken Meny i Værløse, hvor der samles ind til Julekurve.
Er der noget, der mangler på listen? Så send informationerne til Afdeling for Kultur og Fritid i Furesø Kommune. Du finder kontaktoplysningerne nederst på siden.
Støt det frivillige fællesskab i Furesø og vær med til at skabe en jul, hvor alle familier kan være med.
Til dig, der har brug for lidt ekstra hjælp i juletiden
I Furesø er der flere muligheder for familier at søge julehjælp. Vi har samlet en liste med foreninger og organisationer, hvor du kan søge økonomisk julehjælp eller samvær til jul.