---
title: "Sammen om ensomhed"
description: "Furesøs nye kulturuge i uge 39 byder blandt andet på en samtale om ensomhed med forfatterne Iben Mondrup og Amalie Langballe."
date: "2026-09-09"
created: "2026-09-09"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Sammen om ensomhed](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/sammen-om-ensomhed)

# Sammen om ensomhed

Mød forfatterne Iben Mondrup og Amalie Langballe i en samtale om ensomhed til Furesøs nye kulturuge.

![](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/3364c8d7-425f-42b3-926c-7d9e3b7e12a9?width=800)

            Foto: Les Kaner Langballe og Philip Rosendahl

Furesøs nye kulturuge i uge 39 handler i år om ensomhed, og på Farum Bibliotek kan man høre forfatterne Amalie Langballe og Iben Mondrup tale sammen om det at føle sig alene i eller uden for fællesskaber. Det gør de ud fra novellerne Fødselsdag og Karl lander kl. 16, som er med i novellesamlingen Hvis jeg var fjernsyn, som kredser om temaerne ensomhed, fællesskaber, det at man kan føle sig alene i fællesskaber, parforhold og familierelationer. Litteraturformidler Lea Fløe Christensen modererer samtalen, som foregår på Farum Bibliotek mandag den 21. september kl. 19. Billetter kan købes på [furbib.dk](https://furbib.dk/ "furbib.dk"), men skynd dig før din nabo, da der i skrivende stund kun er få billetter tilbage.

“Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til en forfattersamtale mellem Mondrup og Langballe om deres to noveller og en snak om ensomhed og fællesskaber. Litteratur og læsning er en berigende oplevelse i egen ret, men litteratur kan derudover også bruges som afsæt for samtaler om emner, der ellers kan være svære at få taget hul på. Udover at give publikum en litterær oplevelse håber vi med dette forfattermøde at kunne folde ensomhed som emne ud og i det hele at kunne tale mere om ensomhed, som rammer de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv,” fortæller litteraturformidler ved Furesø Bibliotekerne, Signe Marie Skovmand Thomsen.

Arrangementet er en del af Furesø Kommunes nye kulturuge Lun på Kultur. Senere samme uge kan man, hvis man har været heldig at få en billet, se dokumentarfilmen “The Swedish Theory of Love”. Filmen undersøger sammenhængen mellem velfærdssamfundet, stigende individualisering og ensomhed, og introduceres af forfatter og filosofiprofessor Vincent F. Hendricks.

## Lun på Kultur

Lun på Kultur finder sted i uge 39 - fra 21.-27. september 2026 med aktiviteter flere steder i kommunen. Kulturugen er organiseret i et samarbejde mellem bl.a. Galaksen, Farum Kulturhus, Furesø Biblioteker, Furesø Musikskole, Furesø Kulturskole og Furesø Museer.

## Kontakt

Biblioteksleder Ricki Elsgaard på [7216 5689](tel:72165689 "7216 5689") eller rel2@furesoe.dk
Litteraturformidler Signe Marie Skovmand Thomsen på [7216 5728](tel:72165728 "7216 5728") eller smr13@furesoe.dk.

## Læs mere om kulturugen og programmet

                https://www.furesoe.dk/oplevelser/kunst-og-kulturliv/kulturevents-i-furesoe/lun-paa-kultur/deltag-med-arrangement

                https://www.furesoe.dk/oplevelser/kunst-og-kulturliv/kulturevents-i-furesoe/lun-paa-kultur/om-lun-paa-kultur

                https://www.furesoe.dk/oplevelser/kunst-og-kulturliv/kulturevents-i-furesoe/lun-paa-kultur/program-for-lun-paa-kultur

## Kontakt

### Farum Bibliotek

Kulturtorvet 12

                                        3520  Farum

                                    farumbibliotek@furesoe.dk

### Ring til os

[7235 4585](tel:7235%204585)

[Furesø Biblioteks hjemmeside](http://www.furbib.dk)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/farum-bibliotek-10626-2)
