---
title: "Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø"
description: "17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter."
date: "2026-03-16"
created: "2026-03-16"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/nyt-folkeoplysningsudvalg-paa-plads-i-furesoe)

# Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø

17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.

![Dekorativt indhold](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/e43b3e8b-7011-491e-1ca0-08de52f526b5?width=800)

Folkeoplysningsudvalget arbejder bl.a. med tilskud til foreningsaktiviteter, unge og frivillighed og familieaktiviteter. Nu står et nye udvalg klart til at fortsætte de næste fire år. Her Mehmet Anik (A), som er udpeget af Furesø Byråd. **Ebbe Forup**

Der var et flot fremmøde, da repræsentanter fra de folkeoplysende foreninger i Furesø Kommune samledes på rådhuset torsdag den 12. marts for at vælge nye medlemmer til Folkeoplysningsudvalget.

På valgaftenen skulle der vælges 12 ud af rådets 17 medlemmer. De øvrige fem var allerede på plads, da de som politikere i Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt (KFI) var blevet udpeget af byrådet tidligere på året.

Mehmet Anik (A), formand for KFI: ”Valget forløb overordentlig godt. Det var dejligt at se så mange foreningsrepræsentanter og ildsjæle til stede. Jeg glæder mig meget til at arbejde i det nye udvalg og med opgaverne i foreningslivet”.

For at sikre en bred repræsentation i udvalget foregik valget af de 12 medlemmer i grupper for hver af foreningsområderne: idrætsforeninger, kulturelle foreninger, foreninger med aktiviteter for handicappede, voksenundervisning, idébestemt børne- og ungdomsarbejde (spejdere) samt øvrige foreninger.

De nye medlemmer samles første gang ved et konstituerende møde torsdag 9. april, hvor Folkeoplysningsudvalget blandt andet skal udpege en formand og en næstformand. Udvalget sidder i fire år - til og med 2029.

## Folkeoplysningsudvalgets nye medlemmer er:

### Furesø Byråd

- Mehmet Anik (A)
- Markus Zehn Wei Jin (V)
- Nils Toft (B)
- Ole Bondo Christensen (A)
- Rikke Blak-Kristiansen (C)

### Borgere med handicap

- Rasmus Frimodt Lauritzen

### Idrætsforeninger

- Jacob Kjeldsen Krarup
- Annette Ohm
- Rasmus Ærenlund
- Martin Laue Brodersen

### Voksenundervisning

- Jean Becker
- Tine Sahlgren
- Rasmus Dahl

### Idébestemt børne- og ungdomsarbejde

- Sven Krarup Nielsen

### Kulturelle foreninger

- Anita Schmelling
- Henrik Jerger

### Øvrige foreninger

- Karl Steen Forsmann

## Læs mere om Folkeoplysningsudvalget

                        [Folkeoplysningsudvalget](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/a3d83507-84ce-494c-b6db-847b61f03250)

## Mehmet Anik

Udvalgsformand

Byrådet

fmh6@furesoe.dk

Formand for Kultur, Fritid og Idræt

[Læs mere](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/f2e489bc-8802-4ec7-85cb-0ef6bffaa674 "Læs mere")

## Claus Torp

Direktør

**By- og kulturdirektør**

Center for Kultur og Ejendomme

Center for By og Miljø

clt1@furesoe.dk

+45 7216 5858

## Kontakt

### Kommunikation

                                    kommunikation@furesoe.dk

### Ring til os

72354012

[Furesø Kommune](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/00a0a55e-4a7e-45c6-baf3-006435c7ba1f)
