---
title: "Juniormesterlære: Unge og virksomheder gør en forskel sammen"
description: "Juniormesterlære skaber værdi for både de unge og arbejdspladsen, viser erfaringerne fra det første år."
date: "2026-04-29"
created: "2026-04-29"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Juniormesterlære: Unge og virksomheder gør en forskel sammen](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/juniormesterlaere-unge-og-virksomheder-goer-en-forskel-sammen)

# Juniormesterlære: Unge og virksomheder gør en forskel sammen

Juniormesterlære skaber værdi for både de unge og arbejdspladsen, viser erfaringerne fra det første år.

Ordningen med juniormesterlære er godt i gang, viser de første erfaringer. Aktuelt deltager 7 elever i forløb, hvor skole kombineres med praktik i lokale virksomheder.

## Virksomheder motiverer unge

I tilbagemeldinger til skolerne og kommunen giver arbejdsgiverne udtryk for, at de i højere grad vægter elevernes lyst til at lære og deltage end deres faglige forudsætninger.

”Det er en rigtig god ordning. Jeg oplever meget nysgerrighed fra vores elev. Han stiller gode spørgsmål, hvis noget ikke forstås. Det er en stor kvalitet. Han er samtidig god til at samarbejde, og vi oplever, at han har udviklet sig meget. Han er blevet mere udadvendt og kommunikativ”, siger Peter Husum, restaurantchef på KolleKolle Hotel og Konferencecenter.

Som en del af juniormesterlæren indgår eleverne i konkrete arbejdsopgaver, bliver en del af fællesskabet på arbejdspladsen og udvikler både faglige, personlige og sociale kompetencer.

Alle forløb tager afsæt i særlig tilrettelagt praktik og gennemføres i tæt samarbejde mellem virksomhed, skole og juniormesterlærekoordinator, så der sikres tydelig forventningsafstemning, løbende opfølgning og støtte undervejs.

Virksomhederne peger på, at de unge mennesker undervejs tager større ansvar, udviser større selvtillid og bliver mere sikker i kommunikationen med kunder, gæster og kolleger.

## Stolte elever

Samtidig giver eleverne selv udtryk for stor tilfredshed og deler stolt deres erfaringer med andre unge, fortæller afdelingsleder Cecilia Lucia Fava fra Stavnsholtskolen.

Udskolingsleder Magnus Collin Meinertz Spaniel fra Lille Værløse skole tilføjer:

”En 8. klasseelev har fortalt mig, at det har været en god oplevelse, at noget godt kan være hårdt, men samtidig fedt og givende. For det har eleven oplevet i juniormesterlære.”

Koordinator for juniormesterlære Lena Schlünsen fortæller, at eleverne er glade for ordningen.

“De elever, jeg taler med, er meget glade for juniormesterlæren. En 9. klasseelev fortalte mig, at han ville foretrække fem dage om ugen i sin juniormesterlære”, siger Lena Schlünsen.

## Stor rummelighed hos virksomheder

Den kommunale koordinator for juniormesterlære har i det forgange år desuden oplevet stor interesse, rummelighed og fleksibilitet fra arbejdsgivere, der har deltaget i ordningen. Skoler og forældre peger på, at virksomhederne tager et vigtigt medansvar for unge, der har behov for en mere praksisnær skolehverdag.

Indtil videre har følgende virksomheder haft elever i juniormesterlære: Måløv Hundepension, Kollekolle Hotel og Konferencecenter, Driftsgården, Silvan, Autohuset Farum, Kvickly, Malerfirmaet KL samt Børnehuset Birkedal og Børnehaven Dalgården.

##  Vil jeres virksomhed være med til at give unge en ny vej frem?

Kontakt Lena på mail lsch@furesoe.dk eller tlf. 7216 5821.

## Find din uddannelsesvejleder

### Cecilie Borum

- Vejleder på Egeskolens store og små hold
- Tlf. 7216 5825
- Mail: ceb4@furesoe.dk

### Lena Schlünsen

- STU-vejleder (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) og juniormesterlærekoordinator
- ﻿﻿Tlf. 7216 5821
- Mail: lsch@furesoe.dk

### Mikkel Larsen

- Vejleder på Søndersøskolen, Farum Lilleskole og Lyngholmskolen og gruppeordning, STU-vejleder (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) og ungevejleder
- Tlf. 7216 5823
- Mail: mla4@furesoe.dk

### Simon Moors

- Vejleder på Hareskov skole, Stavnsholtskolen og gruppeordning, Solvangskolen, Syvstjerneskolen og gruppeordning og ungevejleder
- Tlf: 2449 8821
- Mail: sim@furesoe.dk

### Stine Wilken

- Koordinator og vejleder på Marie Kruses skole, Lille Værløse skole, gruppeordningen på Lille Værløse Skole og ungevejleder.
- Tlf. 7216 5820
- Mail: swl3@furesoe.dk
