Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Humlehavens arbejde fortsætter

Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.

Børn på legepladsen

Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Det betyder, at Humlehavens børn og medarbejdere forbliver i deres vante rammer og fysiske, pædagogiske læringsmiljø. Furesø Kommune

Udvalget for Børn og Skole besluttede den 3. marts 2026, at børnehaven Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Det betyder, at Humlehavens børn forbliver i deres vante og kendte rammer og i det fysiske, pædagogiske læringsmiljø, der understøtter børnenes behov. Samtidig kan medarbejderne fortsætte deres pædagogiske arbejde med børnene og møde dem med de stærke kompetencer, som er samlet i Humlehaven.

Humlehaven kunne ikke fortsætte på egen hånd

Udvalget behandlede sagen, fordi Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst til Furesø Kommune, at Humlehaven ikke kunne fortsætte, som et selvstændigt dagtilbud efter den lovgivning, den hørte under, nemlig Dagtilbudsloven. Det skyldtes, at alle pladser i Humlehaven har været målrettet børn med behov for støtte. Ved at organisere Humlehaven som en del af Stavnsholt Børnehus sikrer Furesø Kommune, at Humlehavens pladser fortsat kan drives efter Dagtilbudsloven og kan fortsætte som målrettede pladser i Stavnsholt Børnehus.

Politisk lettelse

Politikerne i Børn og Skole er glade for at have fundet en løsning, hvor både børn og medarbejdere kan fortsætte i Humlehaven.
”Humlehaven er et virkelig godt tilbud til børn, som har brug for ekstra støtte for at kunne trives i et dagtilbud. Det har været vigtigt for os i udvalget, at børnene fortsat kan få den støtte, de har brug for i deres nærmiljø i Furesø. Samtidig er jeg glad for, at vi fortsat kan have de stærke faglige kompetencer hos medarbejderne samlet. Jeg er sikker på, at det giver både det bedste pædagogiske læringsmiljø for børnene og det bedste arbejdsmiljø for medarbejderne”, siger Bettina Ugelvig (A), formand for Børn og Skole.

Ved at organisere Humlehaven, som en afdeling i Stavnsholt Børnehus samles de to dagtilbud under samme leder, og der vil blive ansat en afdelingsleder til Humlehavens særligt målrettede pladser. Løsningen får ingen økonomiske konsekvenser, da budgettet forbliver det samme.

”Stavnsholt Børnehus har allerede i dag gode erfaringer med vækstpladser, så jeg er ikke i tvivl om, at deres ledere og medarbejdere kan fortsætte med at skabe en god ramme for de særligt målrettede pladser sammen med den nye afdelingsleder og de dygtige medarbejdere fra Humlehaven. I udvalget vil vi følge med i hvordan sammenlægningen forløber, så vi sikrer, at børnene i Humlehaven fortsat får den støtte, de har brug for, at børnene i Stavnsholt Børnehus fortsat trives, og at medarbejderne får den tætte ledelsesmæssige sparring og opfølgning, som de har brug for”, siger Jan Kjældgaard (F), næstformand for Børn og Skole.

Flere børn kan blive i deres nærmiljø

De børn, som har et større behov for støtte og behandling, som ikke kan dækkes i Humlehaven og inden for Dagtilbudsloven, bliver i dag visiteret til specialinstitutioner uden for kommunen. Visitationen til en specialinstitution sker efter Barnets Lov på baggrund af bl.a. en børnefaglig undersøgelse.

Børne- og Undervisningsministeriet har dog oplyst, at Furesø Kommune godt må have enkeltpladser i et alment dagtilbud til børn, som er visiteret til en specialinstitution efter Barnets Lov. Fremover vil det betyde, at flere børn og deres forældre vil kunne tilbydes plads i et dagtilbud i deres nærmiljø. Det er dog forudsat, at børnene kan få den nødvendige specialpædagogisk støtte og behandling i forhold til deres behov.

Relevante links

Bettina Ugelvig

1. Viceborgmester

bum1@furesoe.dk

(A)
Formand for Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv
Medlem af Plan og Byudvikling

Jan Kjældgaard

Udvalgsformand

jkj5@furesoe.dk

(F)
Formand for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse
Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv

Katrine Birk

Direktør

kpd1@furesoe.dk

Velfærdsdirektør

Center for Sundhed og Ældre

Center for Dagtilbud og Skole

Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser

kpd1@furesoe.dk

+45 2285 2040

Kontakt

Kommunikation


kommunikation@furesoe.dk

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback