---
title: "Furesø har reduceret sin CO₂-udledning siden 2019"
description: "Det seneste eftersyn af Furesø Kommunes klimaplan viser, at CO2-udledningen er faldet markant i Furesø."
date: "2026-10-06"
created: "2026-10-06"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Furesø har reduceret sin CO₂-udledning siden 2019](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/furesoe-har-reduceret-sin-co-udledning-siden-2019)

# Furesø har reduceret sin CO₂-udledning siden 2019

Det seneste eftersyn af Furesø Kommunes klimaplan viser, at CO2-udledningen er faldet markant i Furesø.

I slutningen af september behandlede Natur og Klima den årlige opfølgning på kommunens Klimaplan 2022-2050. Planen har de tre overordnede mål om, at kommunen skal være CO₂-neutral i 2030, CO₂-negativ i 2035 og klimarobust i 2050.

Furesø Kommune har siden 2019 mindsket den samlede CO₂-udledning med 31 procent. Konkret er udledningen faldet fra 174.000 ton CO₂ til 120.000 ton CO₂ i 2024.

## Grønnere elnet og flere elbiler

Den samlede nedgang i udledningen skyldes blandt andet, at det nationale elsystem baserer sig mere på vedvarende energikilder især vind frem for fossile brændsler som kul, olie og gas.

Nedgangen skyldes også flere elbiler på vejene i stedet for benzinbiler. Den udvikling er gået hurtigere i Furesø end i landet som helhed. Ved udgangen af 2025 var næsten 5.000 personbiler i Furesø elbiler. Det svarer til 23,6 procent af den samlede bilpark.

Nedgangen i CO2-udledningen skyldes desuden mere biogas i gasnettet og lavere udledninger fra affaldsdeponering. Samtidig er den lokale produktion af grøn strøm vokset markant.

Udviklingen viser samlet, at den grønne omstilling bevæger sig i den rigtige retning. ****

## Klimaplan skal revideres

Den seneste klimastatus peger dog samtidig på, at der er behov for at fokusere indsatsen, hvis kommunen skal nå sine langsigtede klimamål.

Varmeforsyningen er et af de største indsatsområder, fordi naturgas stadig er den dominerende energikilde i mange boliger med individuel opvarmning. Transportsektoren er også stadig en stor klimamæssig udfordring.

Furesø Kommune skal revidere og recertificere sin klimaplan ved udgangen af 2027. Det politiske udvalg Natur og Klima beslutter hen over efteråret 2026, hvordan revisionen bedst kan målrettes mod de indsatser, hvor kommunen har størst mulighed for at skabe resultater og samtidig understøtte kommunens kerneopgaver.

På den baggrund vil forvaltningen præsentere et forslag til, hvordan klimaplanens nuværende handlinger kan opdateres på baggrund af et grundigt revisionsarbejde. I det videre arbejde vil borgere og interessenter blive inddraget.

## Fakta

- Furesø Kommunes Klimaplan blev vedtaget i 2022.
- Den samlede CO₂-udledning er faldet fra 174.000 ton i 2019 til 120.000 ton i 2024. Det svarer til en reduktion på 31 procent.
- CO2-udledningen fra elforbrug er faldet med 63 procent siden 2019.
- CO2-udledningen fra varmeforsyning er faldet med 33 procent siden 2019.
- Ved udgangen af 2025 var 23,6 procent af Furesøs personbiler elbiler.

## Mere om klima og grøn omstilling

Furesø Kommunes klimaplan

                            [Klimaplan 2022-2050](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/6c8962a4-499b-413a-b94a-2494b10d4f13)

Planer for grøn omstilling

                            [2030-plan for klima og grøn omstilling](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/49d6352f-4adb-4f89-8880-1307ea3b3347)

Få tips og råd til egen grøn omstilling

                            [Klima og grøn omstilling](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/2288e88e-5d36-448b-a0de-0372d790b226)

## Kontakt

### Klimasekretariatet

Stiager 2

                                        3500 Værløse

                                    Klimasekretariatet@furesoe.dk

### Ring til os

[72 35 53 55](tel:72%2035%2053%2055)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
