---
title: "Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland"
description: "DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virk-somhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan."
date: "2025-09-03"
created: "2025-09-03"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/furesoe-fortsat-mest-erhvervsvenlige-kommune-i-nordsjaelland)

# Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland

DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.

Udover tilfredsheden med den overordnede erhvervsvenlighed
er det i gennemgangen af analysen særligt værd at nævne, at Furesø på tværs af
de fire emnekategorier placerer sig generelt godt. Særlig positivt fremstår
kommunens byggesagsbehandlingstid og virksomhedernes vurdering af kommunens
indsats i forhold til god mobilitet og bæredygtig transport.

Borgmester Ole Bondo Christensen (A) glæder sig over det
gode samarbejde med virksomheder og erhvervsforeninger i Furesø:

”Det er min oplevelse, at vi har et godt samarbejde om at
gøre Furesø til en attraktiv erhvervskommune. Med undersøgelsen fra DI, kan vi
glæde os over, at vi igen i år, er den mest erhvervsvenlige kommune i
Nordsjælland. Men der er er bestemt også områder, hvor vi skal blive bedre. Vi
skal have samarbejdet mellem jobcentret og de lokale virksomheder tilbage på
skinnerne. Vi skal fortsat udvikle vores erhvervsområder, og så skal vi blive
bedre til at orientere lokale virksomheder om de kommunale udbud. Det ser jeg
frem til at vende i Erhvervskontaktudvalget, udtaler Ole Bondo Christensen (A).”

De to repræsentanter fra Furesøs erhvervsliv, Jørgen Godt
Olsen (næstformand i Furesø Industri) og Kenneth Barenholdt (formand Furesø
Erhvervsforening) er enige i deres gennemgang af undersøgelsen:

”Vi synes det er et godt resultat, hvor kommunen igen er i
top i Nordsjælland, og vi opfatter, at der generelt er et godt samarbejde
mellem kommune og virksomheder. Der er nogle områder, hvor undersøgelsen peger
på behov for forbedringer fx i forhold til jobcentrets samarbejde med
virksomhederne, og samtidig kan vi se en faldende tilfredshed med kommunens
udbudsproces i forhold til private leverandører.”

Samlet set har 51 virksomheder besvaret årets undersøgelse
og det dækker over 16% af kommunens private beskæftigelse.

Resultaterne af DI’s undersøgelse vil være på dagsordenen
for det kommende møde i kommunens Erhvervskontaktudvalg til oktober.

                            [Se de samlede resultater for DI's undersøgelse](http://di.dk/le)

## Ole Bondo Christensen

Udvalgsformand

E-mail: obch@furesoe.dk

Telefonnummer: 7235 4002

## Kontakt

### Erhverv

                                    Erhverv@furesoe.dk

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2d718008-8d67-4a70-a71b-2e10d5fe2ed6/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)

[Kontakt for erhvervslivet](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/0079a932-e226-4e99-9bc4-99678e7d411d)

## Kontakt

### Kommunikation

                                    kommunikation@furesoe.dk

### Ring til os

72354012

[Furesø Kommune](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/00a0a55e-4a7e-45c6-baf3-006435c7ba1f)
