---
title: "Forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008 afventer tilbagemelding fra Miljøministeriet"
description: "Arbejdet med en forskrift om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne m.m. afventer afklaring fra miljøminister Magnus Heunicke."
date: "2026-01-21"
created: "2026-01-21"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008 afventer tilbagemelding fra Miljøministeriet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/forbud-mod-braendeovne-fra-foer-1-juni-2008-afventer-tilbagemelding-fra-miljoeministeriet)

# Forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008 afventer tilbagemelding fra Miljøministeriet

Den 20. november 2024 besluttede et flertal i Furesø Byråd, at forvaltningen skulle arbejde videre med en forskrift om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatser i områder med kollektiv varmeforsyning. Undervejs er man stødt ind i dilemmaer, og man afventer afklaring fra miljøminister Magnus Heunicke.

Byrådet besluttede i november 2024, at der skulle udarbejdes en forskrift for forbud mod brændeovne fra før 1. juni 2008.

I arbejdet opstod spørgsmålet om muligheden for dispensation, hvis brændeovnen installeret før 1. juni 2008 opfyldte miljøkrav gældende efter den 1. juni 2008. Der er i dag ikke en dispensationsmulighed i bekendtgørelsen, og derfor er det alene installationsdatoen, der afgør om brændeovnen er lovlig.

Furesø Kommune rettede sammen med Københavns Kommune derfor henvendelse til miljøministeren i juni 2025 om uhensigtsmæssigheden i, at forbuddet mod brændeovne er defineret ved en installationsdato.

Dvs. den samme brændeovn kan være omfattet af forbuddet, hvis den er installeret før skæringsdatoen, men lovlig hvis den er installeret efter skæringsdatoen, og loven indeholder ikke en dispensationsmulighed for brændeovne, der ellers lever op til gældende miljøkrav.

Ministeren svarede i august 2025, at han ville tage henvendelse op i forligskredsen og præsentere dem for kommunernes forslag.

Kommunen har ikke bedt borgere om at fjerne eller skifte deres brændeovn. Sagen afventer tilbagemelding fra Miljøministeriet.

                            [Gå til referatet fra byrådsmødet den 20. november 2024](https://furesoe.meetingsplus.dk/welcome-da/udvalg/byradet/20-11-2024/protocol/10-beslutning-nkuforbud-mod-braendeovne-fra-for-1-juni-2008pdf?downloadMode=open)

                            [Se debatten i optagelsen af byrådsmødet den 20. november 2024 (punkt 10)](https://broadcast.avc.dk/fur/vod.html)

                https://www.furesoe.dk/borger/bolig/ejerbolig/braendeovne

## Kontakt

### Natur og Miljø

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
