---
title: "Efteruddannelse skal løfte virksomheder og medarbejdere i Furesø"
description: "Erhvervskontaktudvalget (EKU) i Furesø Kommune opfordrer kommunens virksomheder til at udnytte mulighederne for dansk- og efteruddannelse, der er tilgængelige for deres ansatte. Informationsmøder holdes i 2025."
date: "2024-12-20"
created: "2024-12-20"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Borgerservice](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice)

                [Efteruddannelse skal løfte virksomheder og medarbejdere i Furesø](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-borgerservice/efteruddannelse-skal-loefte-virksomheder-og-medarbejdere-i-furesoe)

# Efteruddannelse skal løfte virksomheder og medarbejdere i Furesø

Erhvervskontaktudvalget (EKU) i Furesø Kommune opfordrer kommunens virksomheder til at udnytte mulighederne for dansk- og efteruddannelse, der er tilgængelige for deres ansatte. Informationsmøder holdes i 2025.

![](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/43d14b58-7ea3-440d-c9ce-08dd1f419bef?width=800)

*Foto: Medarbejdere i virksomheder i Furesø får mulighed for at opkvalificere sig inden for IT, ordblindhed og basale færdigheder som læsning, skrivning og regning.* ***Furesø Kommune***

I samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har
Furesø Kommune indgået en aftale, der skal understøtte, at virksomheder har
adgang til opkvalificering af ansatte inden for IT, ordblindhed og basale
færdigheder som læsning, skrivning og regning.

Målet er at styrke medarbejdernes
kompetencer og samtidig gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.
Erhvervskontaktudvalget, som er et rådgivende udvalg bestående af
byrådsmedlemmer og repræsentanter fra erhvervslivet, opfordrer Furesøs
virksomheder til at gøre brug af tilbuddet.

"Vi oplever et stort behov
for at styrke de grundlæggende kompetencer hos mange medarbejdere.
Efteruddannelse giver ikke kun den enkelte bedre muligheder på arbejdsmarkedet,
men styrker også virksomhedernes evne til at tilpasse sig fremtidens krav. I
Furesø Kommune vil vi gerne gøre det nemt for virksomhederne at tage det
ansvar," siger Helle Vallentin (Ø), formand for Beskæftigelse og Erhverv.

Medarbejdere, der har behov for
opkvalificering, kan blandt andet få støtte til undervisning i FVU-fag
(Forberedende Voksenundervisning) og IT-kurser, som kan bringe deres
færdigheder op på niveau med folkeskolens afgangsprøve.

## Informationsmøder om
uddannelsestilbud i 2025

Furesø Kommune vil i løbet af
2025 afholde informationsmøder for kommunens virksomheder. Her vil virksomheder
kunne få detaljeret information om de uddannelsestilbud, der findes, og om
støtteordninger, der kan hjælpe med finansieringen.

"Mange virksomheder kender
måske ikke til mulighederne for støtte og opkvalificering. Men jeg kan kun
anbefale, at man undersøger det nærmere. At investere i sine medarbejdere giver
resultater, både på bundlinjen og i medarbejdernes trivsel", siger Jørgen
Godt Olsen, næstformand for Erhvervskontaktudvalget.

Der er mulighed for at få dækket
lønomkostningerne delvist, mens den ansatte er på uddannelse.

Fokus på danskundervisning til
ukrainere

Ud over de generelle tilbud om efteruddannelse har kommunen også et særligt
fokus på danskundervisning til ukrainske flygtninge.

Siden 2022 har 118 ukrainere
påbegyndt danskundervisning, men kun 45 er fortsat aktive. 52 ukrainere, der
fortsat bor i Furesø, er dermed stoppet med danskundervisningen igen og 21 er
flyttet til andre kommuner eller udrejst.

Kommunen arbejder på at
afdække årsagerne til frafaldet og finde løsninger, der kan sikre, at flere
ukrainere gennemfører undervisningen og dermed opnå bedre muligheder for at
klare sig på arbejdsmarkedet.

                https://www.furesoe.dk/erhverv

                https://www.furesoe.dk/politik/raad-naevn-og-bestyrelser/erhvervskontaktudvalg

## Helle Vallentin

Udvalgsformand

## Kontakt

### Kommunikation

                                    kommunikation@furesoe.dk

### Ring til os

72354012

[Furesø Kommune](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/00a0a55e-4a7e-45c6-baf3-006435c7ba1f)
