---
title: "Længe ventet milepæl for Skolelandbruget"
description: "Efter et års ombygning kunne Skolelandbruget endelig byde borgere, tidligere og nuværende talenter, talentforældre, politikere, forvaltning, borgmester og mange andre indenfor til indvielsen af de nye faciliteter."
date: "2026-05-13"
created: "2026-05-13"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Børn, unge og familier](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-boern-unge-og-familier)

                [Længe ventet milepæl for Skolelandbruget](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-boern-unge-og-familier/laenge-ventet-milepael-for-skolelandbruget)

# Længe ventet milepæl for Skolelandbruget

Efter et års ombygning kunne Skolelandbruget endelig byde borgere, tidligere og nuværende talenter, talentforældre, politikere, forvaltning, borgmester og mange andre indenfor til indvielsen af de nye faciliteter.

## Beretning fra Skolelandbruget:

Torsdag den 7. maj var dagen, Skolelandbruget længe havde ventet på. En dag fyldt med stolthed, glæde og en følelse af fællesskab!

Efter et års ombygning kunne vi endelig åbne lågerne til Skolelandbruget og byde borgere, tidligere og nuværende talenter, talentforældre, politikere, forvaltning, borgmester og mange andre indenfor til indvielsen af vores nye faciliteter. Nyt køkken, nye kontorer, gårdbutik samt handicapvenligt toilet og rampe ind til gården - alt sammen noget der er med til at styrke rammerne omkring det helt særlige, der hver dag finder sted på bondegården.

Fra pladsen i traktorskovlen, side om side med tidligere Talent Christoffer, kaldte leder Johnny Skjoldborg dagen for en milepæl i Skolelandbrugets historie. Og det var den. Ikke kun for os ansatte, som mærker værdien af de nye rammer, men også for talenterne, der igen kan samles omkring langbordet i køkkenet og dele historier fra dagen med dyrene, formidlingen eller turen til Hjortøgård. Historier om at være noget for nogen - og for hinanden.

Dagen markerede også noget andet vigtigt. Vi løftede nemlig sløret for det store udviklingsarbejde, Eva Skytte gennem det seneste år har lavet hos os. Hun har undersøgt vores praksis, vores metoder og det, der sker i talentforløbet. Kort sagt: hvad der virker på Skolelandbruget og hvorfor det virker.

Den indsigt har ikke bare gjort os klogere som medarbejdere. Den har også sat en tydelig streg under værdien af alternative læringsfællesskaber, når vi arbejder med trivsel og udvikling for børn og unge.

Eva har sammen med dygtige Asta Birkbak Aagaard og os skabt et visuelt materiale, hvor talenternes egne stemmer og fortællinger får plads og tyngde. Et materiale, som vi håber kan inspirere endnu flere kommuner til at skabe rammer, hvor flere børn og unge kan lykkes.

                https://skolelandbruget.furesoe.dk

## Kontakt

### Skolelandbruget

Stavnsholtvej 171

                                            3520

                                            Farum

                                    cast@furesoe.dk

### Ring til os

72165183

## Åbningstider:

Området er altid åbent. Hils gerne på dyrene over hegnet. Der, hvor der er stender (stiger) hen over hegnet, må jeg gerne gå ind til dyrene. Men går dyrene væk, er det deres måde at sige tak for besøget på.

### Gården er bemandet:

- Mandag til fredag ​​kl. 8-14.
- I weekender og på helligdage passer vores unge dyrepassere dyrene. Spørg dem gerne hvis I har spørgsmål. Stalden er åben fra kl. 10-12.
