---
title: "Fortsat høj trivsel blandt Furesøs skoleelever"
description: "Den nyeste nationale trivselsmåling fra Undervisningsministeriet placerer Furesø Kommune som nummer 8 ud af landets 98 kommuner, når det gælder elevernes generelle skoletrivsel i 4.-9. klasse."
date: "2026-06-24"
created: "2026-06-24"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Nyheder samlet](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet)

                    [Nyheder - Børn, unge og familier](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-boern-unge-og-familier)

                [Fortsat høj trivsel blandt Furesøs skoleelever](https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-boern-unge-og-familier/fortsat-hoej-trivsel-blandt-furesoes-skoleelever)

# Fortsat høj trivsel blandt Furesøs skoleelever

Furesø Kommunes skoleelevers trivsel er fortsat blandt de bedste i landet. Den nyeste nationale trivselsmåling fra Undervisningsministeriet placerer Furesø Kommune som nummer 8 ud af landets 98 kommuner, når det gælder elevernes generelle skoletrivsel i 4.-9. klasse.

Målingen offentliggøres på et tidspunkt, hvor der på landsplan er stigende opmærksomhed på børn og unges trivsel. Derfor fortsætter Furesø Kommune arbejdet med at udvikle indsatser, der styrker elevernes deltagelse i læringsfællesskaberne.

I den nationale trivselsmåling har eleverne vurderet deres skoleliv inden for fire områder: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Selvom placeringen er en smule lavere end sidste år, ligger Furesø fortsat i den absolutte top og lever op til målsætningen om at være blandt de 10 procent bedste kommuner i forhold til læring og trivsel.

 ****

Furesø Kommune har gennem flere år arbejdet målrettet med at styrke trivslen og læringsmiljøerne på skolerne. Den aktuelle placering viser, at der er et solidt fundament at bygge videre på, samtidig med at kommunen fastholder fokus på den fortsatte udvikling af skolernes arbejde med både trivsel, dannelse og læring.

I maj 2025 vedtog Furesø Byråd en samlet investering på knap 14 mio. kr. til skoleområdet i perioden 2025-2027. Midlerne skal blandt andet anvendes til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i skoler og FFO’er, øget brug af to fagprofessionelle i undervisningen samt udvikling af læringsmiljøer, hvor flere børn og unge kan deltage i stærke fællesskaber.

 ****

## Fakta

- Furesø Kommune er nr. 8 ud af 98 kommuner på den generelle skoletrivsel.
- Målingen gennemføres årligt blandt elever i folkeskolen.
- Rangeringen er baseret på svar fra elever i 4.-9. klasse.
- Furesø lever fortsat op til målsætningen om at være blandt de 10 procent bedst placerede kommuner.

                            [National trivselsmåling i grundskoler 4-9. klasse, juni 2026](https://www.furesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/bedacc38-e112-42c8-04a5-08ded17af1f8)

            https://www.furesoe.dk/nyheder-samlet/nyheder-natur-og-miljoe/furesoe-kommune-og-bikubenfonden-vil-bruge-naturen-til-at-styrke-unges-trivsel

            https://www.furesoe.dk/nyheder/furesoe-kommune-og-boerns-vilkaar-vil-skabe-nye-loesninger-paa-mistrivsel

            https://www.furesoe.dk/politik/politikker-og-planer/dagtilbud-og-skole/endnu-flere-boern-skal-trives-i-skolen

            https://www.furesoe.dk/politik/politikker-og-planer/dagtilbud-og-skole/boerne-og-ungepolitikken

## Kontakt

### Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/fe1f2c4e-3c2a-4ae5-9da5-3af3425d20f8/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c5457adc-d2f2-4f91-981f-2974dc43b583/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
