Prisuddeling Furesø 1
Modtager af kulturprisen i 2022 blev Astronauterne fra Galaksen.

Her er de syv kandidater, som var indstillet til kulturprisen 2022:

  • Foreningen Blixen Klub Farum
  • Borgergruppen bag Skaterparken
  • Frivilliggruppen Astronauterne fra Galaksen samt Jens Kaas fra Furesø Teater
  • Simon Dahl Meincke fra Furesø Ungepanel
  • Signe Holm-Larsen fra Jonstrupsamlingens Venner
  • Lone Birkmose Johansen fra Teatergruppen Syvstjernen.
Retningslinjer for Kulturprisen

Her finder du svar på, hvem du kan indstille, hvordan kandidaterne udvælges samt hvordan de hyldes.

  • Formål

    Kulturprisen gives,

    • for at påskønne kulturelle ildsjæle, foreninger og organisationer, som har sat deres præg på kommunens kulturelle liv og været med til at udfylde og udvide kulturens rammer.
    • for at sætte fokus på det kulturelle og kreative miljø i kommunen og understøtte politiske fokusområder.
  • Kulturprisen

    Kulturprisen er på 10.000 kr.

    Den uddeles én gang årligt på en torsdag i oktober eller november.

    Kulturprisen overrækkes af formanden for Udvalg for kultur, fritid og idræt ved en sammenkomst i Farum Kulturhus, Kulturhuset Galaksen eller et sted, der har tilknytning til prismodtageren eller aktuelle begivenheder.

    Kulturprisen skal ikke nødvendigvis uddeles hvert år.

    Kulturprisen kan deles mellem flere.

    I 2022 uddeles kulturprisen sammen med talentprisen i kulturhuset Galaksen mandag den 10. oktober.

  • Indstilling og deadline

    Enhver borger, som bor i kommunen, eller forening, organisation eller institution, som er hjemmehørende i kommunen, kan fremsende en motiveret indstilling til Udvalg for kultur, fritid og idræt om en kandidat til modtagelse af kulturprisen.

    Tak for de fine indstillinger til kulturprisen 2022!

    Materialet bliver nu samlet og sendt videre til udvalget Kultur, Fritid og Idræt. De holder møde den 5. oktober.

    Prisen uddeles den 10. oktober kl. 17 i Galaksen.

     

  • Prismodtager

    Prismodtageren kan være en borger, en forening eller en organisation.

    Borgeren behøver ikke at være bosiddende i kommunen, men aktiviteten, foreningen eller organisationen skal være hjemmehørende i kommunen.

    En borger, forening eller organisation, der tidligere har fået tildelt prisen, kan ikke udpeges igen for den samme indsats.

  • Valg af prismodtager

    Udvalg for kultur, fritid og idræt udpeger på sit møde i september/oktober modtageren af kulturprisen efter indstilling fra borgere, foreninger, organisationer eller institutioner.

    Prismodtager skal have markeret sig ved en ekstraordinær indsats på det kulturelle, kreative område i kommunen.

    Det kreative område skal forstås bredt, og udpegningen bør om muligt afspejle og understøtte aktuelle, politiske fokusområder inden for kommunens kulturliv.

  • Særlige tilfælde

    Udvalget kan i særlige tilfælde udpege en prismodtager, som ikke er indstillet af borgere eller andre.

    Dette sker kun i tilfælde, hvor der enten ikke er indkommet indstillinger fra borgere, eller hvor borgernes indstillinger ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne for tildeling af kulturprisen.

    Prisen kan kun uddeles til ansatte i Furesø Kommune for en indsats, der ligger uden for ansættelsesforholdet.

  • Kommunikation

    Der annonceres om indstilling og deadline i begyndelsen af august.

    Efter udvalgets udvælgelsesmøde og frem mod overrækkelsen offentliggøres de indstillede kandidater i lokalpressen.

  • Vindere af Kulturprisen de sidste syv år
    • 2021: Simon Wesselhof og John Toelhøj
    • 2020: Kultur på trods-prisen: Dot Hurvig, beboer i Højbovænge
    • 2019: Niels Bødker Thomsen, formand for Værløseegnens Historiske Forenings arkæologigruppe
    • 2018: Mikael Boutrup, stifter og tovholder for Store Flyvedag
    • 2017: Ulrick Moos, Medstifter af Udeskolen på Naturstøttepunktet Hjortøgaard
    • 2016: Alf Blume, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Furesø
    • 2015: Tom Høst, formand for Kulturelt Samråd Furesø m.m.
  • Historik

    2007: Furesø Kommunes kulturpris blev indstiftet på kulturudvalgets møde den 8.2.2007.

    2009: Ajourført iht. KU 7.5.2009 (opskrivning af prisbeløb).

    2010: Revideret af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget på udvalgets møde den 5.5.2010 efter høring i folkeoplysningsudvalget den 19.4.2010 (udvidelse af mål og målgruppe til også at omfatte det kreative talent samt justering af retningslinjer for indstillinger af udvalget).

    2018: Revideret af Udvalg for kultur, fritid og idræt på møde den 3.4.2018.

Seneste nyt om kultur i Furesø
Prisuddeling Furesø 1
Pressemeddelelse

En hyldest til frivillighed, fællesskab og godt samspil

I går blev Furesø Kommunes talentpris for unge og kulturpris uddelt i salen på Galaksen. Det er anden gang, de to priser overrækkes ved samme begivenh…

DR Big Band
Pressemeddelelse

Elever fra Furesø Musikskole spiller koncert med DR Big Band

Et unikt samarbejde bringer DR Big Band og den japansk-amerikanske chefdirigent, Miho Hazama, til Galaksen den 11. oktober. De professionelle musikere…

Postkort Unge Musikskole
Nyhed

Furesøs børn og unge flokkes om kulturinstitutionernes fritidstilbud

Furesø Musikskole og Galaksen havde historisk stor tilslutning allerede inden sæsonen for alvor startede hos de to kulturinstitutioner.

Furesø Fritidsvejledning Billede Til Hjemmeside
Nyhed

Få vejledning til at komme i gang med fritidsaktiviteter

Furesø Fritidsvejledning hjælper børn og unge i alderen 6-29 år med at blive en aktiv del af foreningslivet. Har du selv eller nogen du kender brug f…

Del: