Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Høringsportalen Detaljevisning

Afgørelse

Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af støjvold på matrikel nr. 9a, Bregnerød By, Farum og matrikel nr. 27d, Farum By, Farum – Gammel Bregnerødvej 17, 3520 Farum

Natur og miljø Tilbage

Afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, stk. 1.

Tilbage

Furesø Kommune har den 14. februar 2024 modtaget VVM-screeningsansøgning om etablering af en støjvold på matrikel nr. 9a, Bregnerød By, Farum og del af matrikel nr. 27d, Farum By, Farum beliggende Gammel Bregnerødvej 17, 3520 Farum. Ansøgningen er fremsendt af JA-Miljø og Plan v/Jesper Arffmann på vegne af grundejerne. I revideret ansøgning af d. 12. december 2024 er ansøger fremkommet med supplerende oplysninger.

Det ansøgte projekt er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), bilag 2, nr. 11, punkt b Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

Furesø Kommune, Natur & Miljø har screenet projektet efter kriterierne i lovens bilag 6 for væsentlig påvirkning af miljøet og på den baggrund truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter lovens § 21, stk. 1.

Denne afgørelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for tre år, efter at den er meddelt, jf. lovens § 39.

Klagevejledning

Der kan klages over screeningsafgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), § 49, stk. 1.

Klageberettiget er miljøministeren og enhver med retlig interesse i afgørelsen

samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden

for arealanvendelsen, og som har vedtægter eller love, som dokumenterer deres

formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, inden 4 uger fra afgørelsen er offentliggjort dvs. senest d. 19.

januar 2026. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du klager via Klageportalen, der ligger link til på forsiden af Klagenævnenes

hjemmeside www.naevneneshus.dk.

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Nærmere oplysning om gebyrordningen kan ses på klagenævnets hjemmeside, www.naevneneshus.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden for 6 måneder fra modtagelsen af afgørelsen.

Informationer

    Start 22.12.2025 Slut 19.01.2026 Kategori Natur og miljø Område Farum, Bregnerød

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback