COLOURBOX30238762

Erhvervsarrangementer & Tilbud

Inden sommerferien afholdes to spændende erhvervsarrangementer:

22. juni 2021 - Bliv effektiv med digitalisering (Gratis)
23. juni 2021 - Dit superprodukt har fået et digitalt sidekick: Services!

Danske Visioner

Den 2. juni blev der afholdt en spændende konference "Danske Visioner - Fremtidens vækstmuligheder i den danske audiovisuelle industri" på Filmstationen i Værløse. For første gang blev brancheaktører fra hele landet samt beslutningstagere, politiske ordførere og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner såvel som Kultur- og  Erhvervsministeriet samlet for at belyse vækstpotentialet i den danske audiovisuelle industri og i fællesskab finde frem til en kollektiv stemme. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Filmstationen, Furesø Kommune, Dansk Erhverv og Vision Denmark.

Salgslederens vigtigste værktøj - koster kun 2 minutters læsning

Det kræver visse evner at være god til at sælge, men selv ikke den dygtigste sælger kan skabe systematisk og vækstskabende salg uden at have styr på ét bestemt værktøj: virksomhedens salgs- og kundeplatform. En solid platform kan give dig det essentielle fundament for at kunne fastholde og øge den fremtidige omsætning, og i en artikel fra Erhvervshus Hovedstaden får du derfor gode råd til, hvordan du får bedst styr på din virksomheds platform. Hvis du vil dykke dybere ned i din virksomheds salgs- og kundeplatform, kan du kontakte Erhvervshusets forretningsudvikler, Steen Pedersen, der sammen med dig kortlægger dine vigtigste salgsindsatser og afdækker din forretnings udviklingspotentiale.

Læs mere: Lær værktøjet at kende (Artikel fra Erhvervshus Hovedstaden)

Du har verdens bedste produkt, så selvfølgelig sælger det sig selv! ... Eller hvad?

Hvis du har helt styr på din målgruppe, salgskanaler og markedsføring, får du sikkert smæk for skillingen. Hvis ikke, står Erhvervshus Hovedstaden på spring for at hjælpe dig. Uanset om du ønsker at blive skarp til digitale markedsføringsværktøjer, mangler hjælp til at tiltrække de rigtige kunder, eller ønsker at effektivisere dine salgsaktiviteter, står Erhvervshuset klar med spændende workshops og uvildig 1:1 sparring, hvor de kortlægger dine muligheder for bedre salg og mere økonomisk overskud. Erhvervshuset tilbyder professionel vejledning inden for alle afkroge af salg og markedsføring – endda helt uden beregning.

Læs mere: Få gratis sparring inden for salg og markedsføring (Erhvervshus Hovedstaden)

Creative Europe

EU's program Creative Europe støtter de kunstneriske, kulturelle og kreative sektorer i Europa. Hos Slots- og Kulturstyrelsen findes informationer om ansøgninger og frister for de tilgængelige puljer.

Læs mere: Creative Europe Puljer (Slots- og Kulturstyrelsen)

Samfundsansvar - Opdateret vejledning

De største danske virksomheder skal i forbindelse med deres årsrapport redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Erhvervsstyrelsen har opdateret den gældende vejledning om lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, som skal hjælpe virksomheder med at efterleve reglerne.

Læs mere: Opdateret vejledning om samfundsansvar (Erhvervsstyrelsen)

Nye regler for kapitalselskaber

Ved årsskiftet trådte en række nye regler for kapitalselskaber i kraft. De nye regler ændrer blandt andet Erhvervsstyrelsens kontrol med selskaber både i forbindelse med anmeldte registreringer på selskaber, men også i den efterfølgende kontrol.

Læs mere: Nye regler for virksomheder (Erhvervsstyrelsen)

Få gratis hjælp fra Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder virksomheder i hovedstadsområdet uvildig, specialiseret 1:1 sparring med deres erfarne forretningsudviklere, ny viden og værktøjer gennem events, workshops og dybdegående programforløb. 

Læs mere om: Uvildig specialiseret sparring skræddersyet til din virksomheds udfordringer​

Kontakt

Erhvervskonsulent

Flemming Ipsen
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5454
Mail: flei@furesoe.dk

Christina Elmetofte
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7216 5663
Mail: che2@furesoe.dk