Detailhandel Besøg Af Forretningsudvikler

Gratis sparring for detailhandlere i Furesø Kommune

Book et møde 9. – 11. marts

Corona krisen har været hård ved mange detailhandlere. En stor del af branchen er nedlukket og vi håber på en snarlig genåbning af al detailhandel.

Furesø Kommune vil derfor gerne tilbyde lokale detailhandlere mulighed for sparring med professionelle forretningskonsulenter fra Erhvervshus Hovedstaden. Konsulenterne er uvildige, alle drøftelser er fortrolige og det er gratis for din virksomhed at deltage.

Konsulenterne besøger vores kommune 9. - 11. marts, hvor du let kan booke et møde med dem i din forretning – uanset om der fortsat er nedlukket eller om der er genåbnet. Herudover er det også muligt at afholde møder i Erhvervshus Hovedstaden eller online, hvis du foretrækker det. Regeringens anbefalede Corona retningslinjer vil naturligvis blive overholdt ved møderne.

Vi håber, at du har lyst til at læse mere i vedlagte informationsfolder og vil gøre brug af dette tilbud. Kontakt gerne konsulenterne fra Erhvervshuset for drøftelse af besøget.

Dette tilbud er planlagt i samarbejde med Furesø Erhvervsforening, Centerforeningen Farum Bytorv og Centerforeningen Værløse Bymidte.

Læs mere

Læs folder om gratis besøg af forretningsudvikler og book besøg.

Kontakt

Erhvervskonsulent

Flemming Ipsen
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5454
Mail: flei@furesoe.dk

Christina Elmetofte
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7216 5663
Mail: che2@furesoe.dk