---
title: "Erhvervsaffald"
description: "Find svar på spørgsmål, der vedrører erhvervsaffald."
date: "2025-11-11"
created: "2023-09-28"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Erhverv](https://www.furesoe.dk/erhverv)

                    [Miljø og affald](https://www.furesoe.dk/erhverv/miljoe-og-affald)

                [Erhvervsaffald](https://www.furesoe.dk/erhverv/miljoe-og-affald/erhvervsaffald)

# Erhvervsaffald

## Besøg på genbrugsstationer bliver afregnet med nummerpladeaflæsning

Furesø Kommune og de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland afregner erhvervsaffald efter nummerpladebetaling på genbrugsstationerne. Det betyder, at alle bilers nummerplader bliver scannet ved indkørsel på genbrugsstationerne. Biler, der er ejet af virksomheder, registreres og faktureres herefter månedligt for antallet af gange, virksomheden har besøgt genbrugsstationerne.

## Affaldstilsynsgebyr

Miljøstyrelsen har pålagt kommunerne at føre gebyrfinansierede tilsyn med erhvervsaffald.

###

                                    Sortering af affald

For at affaldet kan behandles optimalt, skal det kildesorteres hos affaldsproducenten i rene, ensartede affaldsfraktioner og derpå transporteres til anlæg, der er egnede til at behandle de enkelte affaldsfraktioner.

Affaldet skal sorteres i fraktioner, som hver især behandles særskilt:

- Affald til genanvendelse
- Affald til specialbehandling
- Affald til forbrænding
- Affald til deponering

###

                                    Indsamling eller anvisning af affald

Erhvervsaffald er enten omfattet af en indsamlingsordning eller en anvisningsordning. I Furesø Kommune er der indsamlingsordninger for:

- Asbestaffald
- Olie- og kemikalieaffald
- Klinisk risikoaffald

For andre affaldsfraktioner har virksomheden pligt til at benytte et af de anlæg, som Furesø Kommune anviser til. En liste over godkendte behandlingsanlæg kan findes på I/S Vestforbrændings hjemmeside.

###

                                    Anmeldelse af affald

Bygge- og anlægsaffald (herunder asbestaffald) anmeldes til kommunen via [bygningsaffald.dk](http://www.bygningsaffald.dk/).

## Affaldsgebyrer 2026 - erhverv

Erhvervsaffaldsgebyrer fastsættes af Vestforbrænding og er momsfrit.

**Adgang til genbrugsstationer** - virksomheder - betaling pr. besøg (alle virksomheder).

**Affaldsgebyr - erhverv**
 | Ydelse | Gebyr |
| --- | --- |
| Personbil (inkl. 0-5 kg farligt affald) | 200 kr. |
| Kassevogn (inkl. 0-5 kg farligt affald) | 250 kr. |
| Ladvogn (inkl. 0-5 kg farligt affald) | 325 kr. |
| Biler ikke registreret i motorregisteret | 250 kr. |

**Farligt affald**
 | Ydelse | Gebyr |
| --- | --- |
| Farligt affald (alle virksomheder), for hver 10 kg ud over de første 5 kg. | 60 kr. |

**Erhvervsaffald og jordflytning**
 | Ydelse | Gebyr |
| --- | --- |
| Konkret anvisning af erhvervsaffald og anmeldelse af jordflytning, som er erhvervsaffald | 150 kr. fast administrationsgebyr til sagsoprettelse og fakturering m.m. |
|  | 600 kr. pr. medgået time til sagsbehandling |

**Affaldstilsynsgebyr**
|  | Gebyr |
| --- | --- |
| Affaldsgebyr pr. time | 775 kr. |

Læs om nummerpladeaflæsning hos Vestforbrænding

                            [Vestforbrænding](https://vestfor.dk/erhverv/erhvervsaffald)

Regulativ for erhvervsaffald

                            [Regulativ for erhvervsaffald](https://www.furesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/58ba65ec-b29e-4b9c-25ae-08dbda1a954b)

## Kontakt Vestforbrændings kundeservice ved spørgsmål til affald

### Kundeservice

                                    [kundeservice@vestfor.dk](mailto:kundeservice@vestfor.dk&#xA0;)

### Ring til os

[7025 7060](tel:7025%207060)

[Kontakt Vestforbrændings kundeservice](http://www.vestfor.dk/Om-Vestforbraending/Kundeservice/Mail-til-kundeservice "Kontakt Vestforbrændnings kundeservice")
