Håndværkerlisten

Håndværkerlisten er for håndværkere fx. tømrer, murer, maler, VVS og lign.

Vil du være leverandør til Furesø Kommune?

Hvis du er håndværker og ønsker at din virksomhed skal komme i betragtning til vedligeholdelses- og renoveringsopgaver i Furesø Kommune, så skal du gøre flg.:

  1. Din virksomhed skal være registreret i Comdia
  2. Din virksomhed skal være tilmeldt håndværkerlisten i Comdia. Afkryds de kategorier af ydelser / services, som din virksomhed kan levere.
  3. Du kan markere om din virksomhed kan beskæftige en eller flere lærlinge.

Trin for trin vejledning til oprettelse i Comdia

Udbudsplan

Furesø Kommune udarbejder en årlig plan, som indeholder de bygge- og renoveringsprojekter, som kommunen planlægger at udbyde. Alle projekter med en kontraktværdi på over 50.000 kr. fremgår af udbudsplanen. I udbudsplanen fremgår det, hvordan indkøbet foretages. Om det fx er begrænset udbud, underhåndsbud osv. Det fremgår også af udbudsplanen, hvis udbuddet ikke gennemføres via Comdia. Det kan være tilfældet, hvis kontraktværdien overstiger et vist beløb eller hvis der er tale om en særlig kompleks opgave. Hvis du er interesseret i at byde på en opgave, skal du skrive til den kontaktperson, som står angivet på udbuddet.

Planen opdateres løbende og kan ses i Comdia. Hvordan får du besked om opdateringer? Læs mere på vores introduktionsside til Comdia.

Direkte tildeling

Hovedparten af kommunens opgaver er opgaver med en kontraktværdi under 50.000 kr. Disse opgaver indkøbes via direkte tildeling hos en af de leverandører, der findes på håndværkerlisten. Disse opgaver vil altså IKKE fremgå på udbudsplanen.

Kom godt i gang med Comdia

Grafik af håndværkere

Introduktion til Comdia

Vil du være leverandør til Furesø Kommune? Få introduktion til leverandørportalen Comdia. Få svar på dine spørgsmål. Se vejledning om oprettelse. ***N…

Grafik af håndværkere

Din virksomhed på Comdia

Gå til Comdia for at registrere din virksomhed, for at rette informationer om din virksomhed eller for at se udbudsplaner for Furesø Kommune

Kontakt

Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000