Leverandørportalen Comdia
Comdia er en leverandørportal, der gør det muligt for virksomheder at synliggøre sig overfor kommunen.
Hvis du er håndværker, konsulent eller rådgiver, eller tilbyder services/ydelser der efterspørges i kommunens inspirationskatalog for øvrige leverandører, kan du søge om optagelse på en af Furesø Kommunes 3 leverandørliste eller i inspirationskataloget.
- Bliv synlig. Her kan man som virksomhed nemt og gratis oprette sig og dermed blive synlig for kommunens indkøbere.
- Se udbudte opgaver. På Comdia kan du finde udbudte håndværkeropgaver og rådgiver-og konsulentopgaver.
- Bliv leverandør til andre. I Comdia har du mulighed for at søge om optagelse på leverandørlister for andre kommuner, staten, forsyningsselskaber m.v.
Comdia er målrettet indkøb på de områder, hvor kommunen ikke i forvejen har en indkøbsaftale - fx områder hvor det er svært at lave en aftale, da indkøbet altid vil være forskelligartet.
Hvis du er virksomhed og gerne vil være leverandør til kommunen, kan du altid kontakte os og høre nærmere om de forskellige muligheder.
Hvis din virksomhed bliver optaget på en liste i Comdia, er der ingen garanti for, at du bliver tilbudt en opgave/ bliver leverandør til kommunen. Når du registrerer din virksomhed, bliver du synlig overfor kommunens indkøbere, som derved har mulighed for at kontakte dig, når der skal foretages et indkøb Du har også mulighed for at anmode om at byde på offentliggjorte opgaver. Processen afhænger af indkøbets beløbsmæssige størrelse.
Furesø Kommune har valgt Comdia i dialog med de lokale erhvervsforeninger, da Comdia blev vurderet til at være det mest hensigtsmæssige til denne type kommunale indkøb.
Hvilken type er din virksomhed?
Læs mere om de fire virksomhedstyper, som har hver sin leverandørliste.