COLOURBOX44411747

Nye restriktioner og opfordringer ifm. Corona

Pressemøde

Regeringen og sundhedsmyndighederne har afholdt pressemøde den 8. december 2021 kl. 18.30. På baggrund af indstillinger fra Epidemikommissionen har Epidemiudvalget besluttet at indføre flg. restriktioner:

Nye restriktioner

Der indføres nye restriktioner gældende fra fredag den 10. december 2021 kl. 16.00 og 4 uger frem:

  • Natteliv. Nattelivet må ikke holde åbent efter midnat. Det gælder natklubber, diskoteker o.lign.
  • Kulturarrangementer. Der må maksimalt være 50 stående publikummer til stede samtidig i lokaler, hvor der afvikles koncerter, forestillinger, forevisninger eller tilsvarende.
  • Serveringssteder.
    • På indendørs serveringssteder er der krav om mundbind for gæster og ansatte. Dog undtaget siddende gæster og for ansatte med gyldigt Corona pas.
    • Både indendørs og udendørs serveringssteder skal holde lukket i tidsrummet kl. 24.00 - 05.00. 
    • Bemærk at der i forvejen er krav om gyldigt Corona pas for gæster på indendørs serveringssteder.
  • Salg af alkohol. Der er forbud mod salg af alkohol i tidsrummet kl. 24.00 - 05.00.
  • Grundskoler.
    • Alle elever i 0. - 10. klasse hjemsendes fra 15. december 2021 til og med 4. januar 2022. Specialskoler og specialklasser er ikke omfattet. SFO'er og klubber er ligeledes lukkede i perioden.
    • Der vil være nødundervisning på skoledage for udvalgte grupper.
    • Der tilbydes nødpasning til elever omfattet af nødlukningen. 
  • Efterskoler.
    • Elever på efterskoler hjemsendes fra 19. december 2021 til og med 7. januar 2022.

Anbefalinger til erhvervslivet

Erhvervslivet opfordres til flg.:

  • Større arrangementer. Opfordring til at offentlige og private virksomheder aflyser julefrokoster og større sociale arrangementer.
  • Hjemmearbejde. Opfordring til at offentlige og private virksomheder så vidt muligt indfører hjemmearbejde.
  • Møder og seminarer. Opfordring til at møder og seminarer mv. afholdes virtuelt.

Kompensation

I forbindelse med de nye restriktioner vil der også komme hjælpepakker. Virksomhederne vil kunne genkende principperne i hjælpepakkerne fra tidligere. Regeringen ønsker at kompensere de barer, restauranter og butikker, som ikke længere kan sælge alkohol efter midnat eller hvis de får aflyst julefrokoster. Der vil være et særligt fokus på de virksomheder, som har deres omsætning i julemåneden. Regeringen vil gå i dialog med Folketingets partier om hjælpepakkerne.

Coronapas

Coronapassets gyldighed ifm. vaccination nedsættes fra 12 måneder til 7 måneder.

Coronavaccine

Der er ledige vaccinetider. Derfor opfordres alle, som har bestilt tid til 3. vaccinestik om et par uger, til at forsøge at fremrykke tiden.

Yderligere information

Læs mere: Nye restriktioner indføres (Coronasmitte.dk)

Der tages forbehold for fejl eller ændringer. 

 

Nyttige links

Nedenfor har vi samlet en række nyttige links om Corona, målrettet virksomheder.

  • Coronatest

    Der findes forskellige testmetoder. Her kan du få en kort introduktion til de forskellige testtyper, den nyttige testguide og finde relevante links.

    Testguide

    Der kan i perioder være længere ventetid på at få gennemført en PCR-test. Derfor kan hurtigtests og selvtests være et alternativ. Men hvornår er det bedst at vælge det ene frem for det andet? 

    På Coronasmitte.dk findes en god guide, som med få spørgsmål hjælper dig til at afgøre, hvilken test, som er den mest hensigtsmæssige for dig. 

    Link: Testguide (Coronasmitte.dk)

    PCR-test

    Hvad er en PCR-test? PCR er en meget følsom testmetode, som giver det mest sikre testsvar. Testen kan påvise smitte med virusvarianter. 

    Hvornår skal du benytte PCR-test? Du opfordres til at bruge den nye Testguide . Sundhedsmyndighederne anbefaler PCR-test hvis:

    • Du har symptomer på Covid-19
    • Du er nær kontakt til en smittet person
    • Du har fået en positiv hurtigtest eller selvtest

    Hvordan bliver du testet?

    Coronapas. En negativ PCR-test giver et grønt Coronapas i 72 timer.

    Hurtigtest

    Hvad er en hurtigtest? Hurtigtest kaldes også for antigentest, lyntest og kviktest. En hurtigtest er mindre følsom og dermed ikke lige så sikker, som PCR-testen, men det er en god metode til at reducere smitte. 

    Hvornår skal du benytte hurtigtest? Du opfordres til at bruge den nye Testguide . Sundhedsmyndighederne anbefaler hurtigtest hvis:

    • Du har brug for et grønt coronapas.
    • Du ikke kan undgå at være sammen med mange mennesker.

    Hvordan bliver du testet?

    • Tidsbestilling. Ikke nødvendig.
    • Mundbind. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at du benytter mundbind, når du skal testes.
    • Testen. Testen tages ved en podning i næsen.
    • Svar. Man får typisk svar efter ca. 15-30 min. på SMS. Ved positiv hurtigtest anbefaler Sundhedsmyndighederne at du hurtigst muligt får foretaget en PCR-test for at bekræfte resultatet.

    Coronapas. En negativ hurtigtest giver et grønt Coronapas i 48 timer.

    Selvtest

    Hvad er en Selvtest? Hurtigtest kaldes også for antigen-selvtest og hjemmetest. En Selvtest er mindre følsom og dermed ikke lige så sikker, som PCR-testen, men det er en god metode til at reducere smitte. 

    Hvornår skal du benytte hurtigtest? Du opfordres til at bruge den nye Testguide . Sundhedsmyndighederne anbefaler hurtigtest hvis:

    • Forsamlinger. Hvis du ikke kan undgå at være sammen med mange mennesker.

    Hvordan bliver du testet?

    • Hvor? Du kan købe en selvtest på f.eks. apoteket. Der findes flere typer CE-mærkede selvtest.
    • Svar. Ved positiv hurtigtest anbefaler Sundhedsmyndighederne at du hurtigst muligt får foretaget en PCR-test for at bekræfte resultatet.

    Coronapas. Bemærk, at en negativ Selvtest ikke giver et grønt Coronapas.

    Corona Hotline

    Kontakt den myndighedsfælles Corona Hotline, hvis du har spørgsmål om Coronavirus.

    • Telefon: 70 20 02 33
    • Åbningstid: 06.00 - 24.00 alle dage
  • Råd og regler

    Hvad gælder?

    På Coronasmitte.dk kan du finde en oversigt over nuværende anbefalinger og tiltag.

    • Mundbind og Coronapas. Hvornår er der krav om brug af mundbind eller fremvisning af gyldigt Coronapas?
    • Brancher. Er der særlige regler for din branche?
    • Forsamlinger. Hvor mange mennesker må forsamles?

    Link: Råd og Regler (Coronasmitte.dk)

  • Få overblik over tiltag

    Få det aktuelle overblik over, hvad der gælder for din virksomhed på Virksomhedsguiden. 

    Virksomhedsguiden opdateres, så snart lovgrundlaget for tiltag er på plads. Vær opmærksom på, at der kan gå noget tid fra den politiske aftale bliver meldt ud (fx i en pressemeddelelse), til de konkrete tiltag er beskrevet.

    Læs mere:

  • Kan din virksomhed stille strengere krav?

    Din virksomhed har mulighed for at indføre strengere krav til gæster og ansatte end kravene fra myndighederne.

    Krav til dine ansatte

    Fra den 26. november 2021 kan arbejdsgivere kræve, at medarbejdere fremviser coronapas. Arbejdsgiverne kan også kræve, at medarbejdere bliver testet for corona og oplyser testens resultat. Virksomhederne skal dog sagligt kunne begrunde, at en test er nødvendig for at begrænse smittespredning med corona.

    Læs mere:

    Krav til dine gæster

    Erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner og foreninger må som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster, end loven foreskriver – f.eks. om coronapas eller brug af mundbind/visir. Der må dog ikke være tale om diskrimination. 

    Læs mere: Arbejdsliv (Coronasmitte.dk)

  • Sådan skal du forholde dig som arbejdsgiver

    Som arbejdsgiver har du ansvar for at forebygge og håndtere risiko for smitte med coronavirus/covid-19 på arbejdspladsen.

    På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde råd og regler til, hvordan du som arbejdsgiver skal forholde dig til fx smitteforebyggelse.

    Læs mere:

  • Smitteforebyggelse

    Du bør følge sundhedsmyndighedernes generelle råd om forebyggelse af smitte, så du undgår smittespredning blandt gæster og ansatte.

    Læs mere:

  • Skiltning

    Det er ikke et krav, at du opsætter skilte om coronapas ved indgangen til din virksomhed.

    På coronasmitte.dk kan du fortsat hente skilte om smitteforebyggelse, coronapas mv, hvis du gerne vil informere dine gæster om regler og anbefalinger fra myndighederne. 

    Læs mere:

  • Erhvervsrejser

    Hvis du eller dine ansatte rejser til udlandet, er det en god idé at orientere dig i de lokale rejserestriktioner.

    Udenrigsministeriet vejleder om regler for erhvervsrejser til de lande eller regioner, som din virksomhed har behov for at besøge.

    Læs mere:

  • Har du brug for hjælp?

    Kontakt Erhvervsstyrelsens hotline, hvis du har spørgsmål om Coronavirus / Covid-19 og kompensationsordninger.

    Erhvervsstyrelsens Hotline

    Telefonnummer: 72 20 00 34

    Åbningstider:

    • Mandag-torsdag kl. 8.30-16.00
    • Fredag kl. 9.00-15.00 

Denne side har som mål at skabe et overblik over tiltag målrettet virksomheder ifm. Corona krisen. Det er den enkelte virksomheds eget ansvar at holde sig orienteret om udviklingen og hvilke tiltag, restriktioner, nedlukninger m.v. virksomheden er omfattet af. Furesø Kommune tager forbehold for fejl og ændringer i informationerne fra myndighedernes side.