Rentefrie lån til betaling af A-skat og moms samt udskydelse af betalingsfrister

PRESSEMØDE MED SKATTEMINISTER 29. JANUAR 2021.

Nedenstående er uddrag fra pressemødet med særlig relevans for erhvervslivet.

Skatteminister Morten Bødskov meddelte flg.:

Mange danske virksomheder kæmper for at komme igennem Corona-krisen, fordi de har nedsat eller ingen omsætning. For at hjælpe disse virksomheder og holde hånden under danske arbejdspladser foreslår regeringen nye tiltag, som skal øge disse virksomheders likviditet.

  • Forslag til nye tiltag. Regeringen foreslår følgende tiltag, som skal sikre ny likviditet til danske virksomheder:
    • Udvidelse af lån til A-skat (Alle virksomheder). Den nuværende A-skattelåneordning udvides til også at omfatte betalingerne af A-skat og AM-bidrag i februar og marts 2021. Der gives mulighed for at store virksomheder også kan ansøge om lån. Der vil være tale om et et rentefrit lån, som skal tilbagebetales 1. februar 2022. Dette tilfører ekstra likviditet til danske virksomheder på ca. 78 mia. kr.
    • Udskydelse af A-skat og AM-bidrag (Alle virksomheder). Alle danske virksomheder kan udskyde den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i maj med 4½ måned. For små og mellemstore virksomheder udskydes betalingsfristen fra 10. maj 2021 til 27. september 2021. For store virksomheder udskydes betalingsfristen fra 31. maj 2021 til 15. oktober 2021. Dette tilfører ekstra likviditet til danske virksomheder på ca. 28 mia. kr.
    • Ny låneordning til moms (SMV). Små og mellemstore virksomheder skal betale moms 1. marts 2021 for 3. kvartal 2020 (udskudt moms) og 4. kvartal 2020. Momslåneordningen udvides, så der kan søges om et rentefrit lån, der skal tilbagebetales senest 1. februar 2022. Der vil komme en ansøgningsperiode på 4 uger, som forventes åbnet midt i marts. Virksomheder, som er økonomisk udfordret i den mellemliggende periode opfordres til at finde en løsning med deres pengeinstitut.
    • Skattekonto. Loft på skattekontoen fjernes, hvilket vil hjælpe virksomheder, som har udfordringer med de negative renter i bankerne.
  • Øget likviditet. De hidtidige tiltag har givet mulighed for ekstra likviditet i danske virksomheder på 300 mia. kr. De nye tiltag muliggør ekstra likviditet på yderligere 170 mia. kr. Tiltag ifm. Corona-krisen har således betydet ekstra likviditet på 470 mia. kr.

Hold dig opdateret

Furesø Kommune følger fortsat udviklingen i Corona-krisen tæt og offentliggør løbende informationer på Furesoe.dk. Hvis du ikke allerede er abonnent på vores nyhedsbrev, kan du anvende linket nedenfor.

Yderligere information

Nedenfor har vi samlet en række links af særlig relevans for erhvervslivet ifm. Corona-krisen. Det må forventes, at der kan gå adskillige uger inden de konkrete retningslinjer for tiltagene kan findes på Skat.dk.

Denne side har som mål at skabe et kort overblik over hovedpunkterne ved pressemødet ift. virksomheder ifm. Corona krisen. Du skal være opmærksom på, at myndighederne jævnligt kommer med nye udmeldinger. Det er den enkelte virksomheds eget ansvar at holde sig orienteret. Furesø Kommune tager forbehold for fejl og ændringer.

 

SKAT

Direkte link til SKAT's side "Hjælp og lånemuligheder til virksomheder ifm. Corona-situationen".

Råd og regler i Furesø Kommune

Læs myndighedernes råd og regler om Covid-19 i Furesø Kommune. Brug det direkte link til emnet.

Information fra myndigheder om Corona

De danske myndigheder har en fælles hjemmeside om Corona situationen, hvor borgere og virksomheder kan holde sig orienteret om udbruddet og myndighedernes indsats. Brug det direkte link til hovedsiden.

Corona og din virksomhed

Erhvervsstyrelsen har samlet en lang række informationer om Corona og din virksomhed på Virksomhedsguiden f.eks. hjælpepakker, krav og anbefalinger. Brug det direkte link til hovedsiden.

Sektorspecifikke retningslinjer

Find de specifikke retningslinjer, som er gældende for din virksomhed. Brug det direkte link til emnet.

Spørgsmål til myndighederne

Hvis du ikke fandt svar på dine spørgsmål på Coronasmitte.dk, kan du kontakte en af myndighedernes hotlines. Ventetid må forventes.

Abonnér på nyt fra furesoe.dk

Hvad interesserer dig? Sammensæt dit personlige abonnement og få nyt fra furesoe.dk direkte i din indbakke.

Du er også velkommen til at kontakte Furesø Kommune for hjælp:

Erhvervskonsulent

Flemming Ipsen
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5454
Mail: flei@furesoe.dk

Christina Elmetofte
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7216 5663
Mail: che2@furesoe.dk